15. april 2021 er det 100 år siden at ’Hadsund Lawn Tennisklub’ blev stiftet. I den anledning har vi studeret gamle håndskrevne protokoller fra generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, som gengives nedenfor, for årene i det forrige århundrede.
1920’erne og 1930’erne
Det var bankbogholder Bach Andersen, der tog initiativ til at stifte klubben. Efter en afstikker til Sorø, hvor Bach Andersen lærte at spille tennis, kom han hjem til Hadsund, hvor han mobiliserede sine jævnaldrende venner skolelærer Larsen og frk. Ravn (datter af realskolebestyrer Ravn) samt Wanda Slott (datter af læge Heinrich Slott).
Den lille gruppe indkaldte til møde 15. april 1921, hvor også købmand Ludvig Faber og postassistent Waldemar Møller støttede op om ideen. Der blev vedtaget love og besluttet, hvor klubbens baner skulle ligge.
Klubbens første formand blev bankbogholder Bach Andersen og kasserer bankassistent Wanda Slott. Den øvrige bestyrelse bestod af postassistent Waldemar Møller, lærerinde Frk. Ravn, købmand Ludvig Faber.
I forhold til placering af baner, havde man fire valgmuligheder:
1. Fabriksejer Hornbech havde givet tilbud på en eng neden for dennes ejendom, som kunne købes for 6.000,- kr. Men Fabriksejeren ville give klubben et gavebrev på halvdelen.
2. Toften bag den gamle skole kunne antagelig købes for 2.000 kr.
3. Kammerjunker Carstenschiold Benzon, som ejede Thygeslund, havde givet tilladelse til at anlægge banerne på den gamle udstillingsplads.
4. Markedspladsen var der størst stemning for. Men da formanden, for det selskab, som ejede denne, var bortrejst, kunne man ikke få et afgørende svar fra pågældende selskab.
Man aftalte derfor, at bestyrelsen skulle træffe nærmere bestemmelse om placeringen. Efterfølgende, efter et møde på Markedspladsen 24. april 1921, blev der indgået lejeaftale om leje et stykke jord på Markedspladsen. Hele stykket kunne lejes for 50 kr. årligt. Klubben lejede det hele, og besluttede at anlægge banen nærmest byen, og forsøge at udleje det overskydende areal. Næste år skulle der anlægges græsbane. Ludvig Faber og Valdemar Møller skulle have opsyn med banen og frk. Ravn og Bach Andersen stod for at fordele spilletider. Allerede sommeren 1921 indviedes tennisbanen.
Den 30. juli 1921 afholdtes den første turnering mod Astrup med efterfølgende fællesspisning i Skovpavillonen: ’Deltagelse fra begge klubber og der herskede en udmærket stemning hele aftenen bl.a. med taler for den udmærkede sport’.
Kontingentet i 1920’erne og 1930’erne udgjorde i omegnen af 12 kr. for voksne og 10 kr. for børn.
I 1923 overtog postassistent Valdemar Møller formandsposten. Der var et overskud på 93,60 kr. det år. Man taler om anlæg af ny bane.
Postbud Hansen bliver i 1926 hyret til at holde banerne i orden for 75 kr. om året.
I 1927 optages badminton som vinteraktivitet for 5 kr. om året. Badminton nedlægges igen i 1931, da der ingen medlemmer var.
I starten af 1930’erne går klubben med overvejelser om at anlægge en rød grusbane. Men det var for dyrt og blev derfor henlagt på ubestemt tid.
I 1935 var der 20 aktive medlemmer i klubben og kontingentet var stadig 12 kr. Klubben markerede sit 15 års jubilæum med en lille festlighed. To år senere var medlemstallet steget til 40. Den røde grusbane rører på sig igen i 1938, hvor man beslutter at undersøge pris.
Man forstod at kombinere alvor og fornøjelse dengang. De fleste bestyrelsesmøder og generalforsamlinger blev holdt på Skovpavillonen, Hotel Hadsund eller Møllers Hotel, og i 1939 blev generalforsamlingen på Hotel Hadsund afsluttet med kaffebord, præmieuddeling, fremvisning af tennisfilm og dans til kl. 1.00.
1940’erne, 1950’erne og 1960’erne
Efter generalforsamlingen i 1940 blev cand. pharm. Rørbæk-Jensen valgt som formand, og bestyrelsen enedes om at realisere en delvis rød bane dette år. Samtidig går Sognerådet med planer om at anlægge et stadion, hvor tennisklubben også deltager i det såkaldte stadionudvalg.
Klubben spiller i 1940 kampe mod Hobro, Arden, Mariager og Skelund. Pokalen blev det år vundet af Frantz Henning Nielsen. På generalforsamlingen i 1941 diskuteredes fordele og ulemper ved at flytte banerne til stadion. Nogle frygtede, at der ville være for langt derud og at klubben derved ville miste medlemmer, mens andre gerne ville flytte og dermed måske få røde baner. Et flertal på 9 mod 6 besluttede at flytte klubben med på stadion.
Omkring 1. maj 1943 tages banerne på stadion i brug. Ved indvielsen var Mariager Tennisklub inviteret og her var Hadsund Tennisklub ikke særligt gæstfrie, for de vandt kampene. Ved generalforsamlingen i 1944 drøftedes banernes stand. Denne var ikke tilfredsstillende og man ville i dialog med kommunen omkring betingelser for drift af stadion. På grund af de ’forbedrede spilleforhold (klubhus og to røde baner)’ var en mindre kontingentforhøjelse ønskelig. Det steg derfor fra 12 kr. til 15 kr. for voksne.
Formand Rørbæks beretning på generalforsamlingen i 1945 fortæller at den forløbne sæson har været stille og man forventer at den kommende også bliver en stille sæson på grund af mangel på bolde og ketchere. Et højt skattet medlem af klubben, løjtnant Mikael Jensen, død ’for vort Lands Sag’, blev mindet ved at medlemmerne rejste sig.
1946 er jubilæumsår. Fejring af jubilæet er ikke beskrevet, udover at man arbejder på en markering. Klubben betaler 250 kr. årligt i stadionafgift plus vedligehold af baner. De kommende par år er der uenighed i stadionudvalget om, hvem der egentlig har pligt til at vedligeholde tennisbanerne. Klubben mener at stadionudvalget har pligten, mens stadionudvalget nægter. Der nedsættes derfor et udvalg til forhandling. I 1949 bliver resultatet at stadionudvalgets mand skal passe banerne. Lejen af banerne forhøjes til 350 kr. Økonomien er meget svag, så kontingentet øges med 5 kr. og der er et underskud på 190 kr. i 1949. Klubbens formand er nu landsretssagfører K. Axel Nielsen.
I det nye årti vinder klubben Mariager Fjord-turneringen både i 1950 og 1951 og står derfor som arrangør af turneringen. Økonomien er fortsat svag og der ansøges om henstand på låneafdrag i Sparekassen. I 1952 vinder Hobro Tennisklub turneringen og i 1953 vinder Mariager Tennisklub turneringen for første gang. 1950’erne er i det hele taget præget af dårlig økonomi og få medlemmer. Kontingentet stiger til 30 kr. for seniorer, og klubben søger flere gange fritagelse for betaling af kontingent til stadion for baneleje.
1960’erne var optur for klubben med hele 71 medlemmer i starten af årtiet. Flere af klubbens spillere deltager i klubturneringer og man forsøger at rejse penge ved at medlemmerne til en generalforsamling skal medbringe en pakke til mindst 3 kr. til en auktion. I 1966 er medlemstallet igen faldet, nu til 21. Klubben gør en ekstra indsats for at få ungdomsmedlemmer ved blandt andet at holde åbent hus for skolens gymnasieelever. Der er nu kommet en idrætshal i Hadsund, men klubben har ikke råd til at benytte den, da prisen var for høj.
Op gennem 70’erne deltager klubbens medlemmer i turneringer, og man istandsætter klubhuset og efterlyser i den forbindelse medlemmer ’med hænderne skruet ordentlig på’. Man får afslag fra kommunen på en kunststofbane og afholder i 1980 en generalforsamling, hvor der – udover bestyrelsen – møder fire medlemmer op.
Det er en vittig, men også lidt frustreret, bestyrelse i 1975, hvor man udsender dette til sine medlemmer:
"Vi har to baner. Den ene er undertiden i en stand, så den kan bruges til tennis. Bane 2 holder vi som en slags naturreservat, en filial af Vive Hede. Et højt hegn holder sammen på seværdigheden. Uden for ligger en frønset træhytte, som i hvert fald ikke holder sammen på noget som helst.
Det er just problemet og til dels anledningen til denne beskedne fornyelse på fjord-bladfronten. Hadsund og Omegns Lawn Tennis-Klub (blandt venner HTK) burde i sin 55. sæson være andet og mere end ovennævntelidt mistrøsigte baneanlæg og 28 mere eller mindre aktive medlemmer. Vi, d.v.s. den siddende bestyrelse (hvorfor sidder bestyrelser altid?) mener, at nøglen til vor fremtid hedder: Flere spillere, flere medlemmer, det giver økonomi til bedre baner og et nyt klubhus, som igen vil få folk til at fylkes om den hvide sport her på stedet.
Hvis alt gik rigtigt til i Hadsund og omegn, skulle vi være fire gange så mange spillere på to baner så røde og lækre, at vi græd, når vi så dem (banerne). På en beskeden terrasse foran et enkelt, men velindrettet klubhus kunne vi så bagefter fundere over, hvordan vi skulle få anlagt de næste to baner (af kunststof?). Det turde af disse linjer fremgå, at HTK’s bestyrelse tror på vækst-teorien i tennissporten. USA har omkring 50 millioner aktive. Tennis er blevet en pengesport, og det giver en gevaldig bredde. Sådan bliver det også i Skandinavien. Sverige er langt fremme.
Spørgsmålet er, om vi kender vor besøgelsestid i denne ende af fjorden. Gå til Hobro (hvor ærgerligt det end er). Her udfolder sig et tennislignende klubliv betinget af fortræffelige baner og et fornuftigt klubhus.
Turneringer i resten af sæson
Hobro Tennisklub markerer da også sin styrke ved at arrangere Himmerlandsturneringen 1975 og har oven i købet været så venlige at invitere os hadsundere med. Søndag 14. september sender vi et mandskab vestpå for at prøve kræfter med Farsø, Hobro, Ålestrup og Års. Weekenden efter afblæser vi udendørs-sæsonen med klubmesterskaber i Hadsund og Omegns osv., lørdag 20.-21. september.
For træningens skyld, og tennis-trivselens, holder vi en såkaldt hyggeturnering nu på lørdag kl. 13.30. Alle aktivister deltager uanset øjeblikkelig spillestyrke. Der bliver nok en enkelt præmie eller to, lidt vand til munden, og en vis frådsende fløj i bestyrelsen taler endda om en enkelt klemme. Så kom for en sikkerheds skyld – og for fremtidens. Vi bliver ikke til ret meget uden din interesse. Vel?"
Ovenstående beskriver nok en situation, som enhver klub har oplevet: mangel på frivillige og vigende medlemstal.
I 1980’erne lukker man for tilgang af nye medlemmer ved 150 medlemmer. I 1984 indvies nyt klubhus og i 1988 anlægges bane 3.
I 1990’erne indkøbes boldmaskine, klubhuset udvides og der etableres slåmur og minibane.
I dag har Hadsund Tennisklub et stabilt medlemstal på godt 100. Klubben er velsignet med et korps af frivillige, som altid stiller op til klargøring af baner og klubhus, træning og tilrettelæggelse af diverse aktiviteter. Uden disse frivillige havde vi ikke de flotte rammer for vores sport i form af perfekte baner og et velholdt klubhus.
Lige nu færdiggøres et nyt lysanlæg, som skal være med til at forlænge udendørssæsonen, så vi også kan spille morgen og aften, når dagene aftager i efteråret. Også her har frivillige stillet op til at grave huller til master, render til kabler m.v.
Og så gøres der klar til sæsonstart, som skydes officielt i gang ved et åbent hus-arrangement den 8. maj fra kl. 10-13. Her står klubbens frivillige klar med ketsjere og bolde til de besøgende. Der er selvfølgelig også kaffe og kage til alle fremmødte.
Selve jubilæet er grundet covid19-situationen udskudt til senere, hvor der vil blive afholdt reception og fest for klubbens medlemmer.
