BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Bostedet Hadsund er et regionalt social-psykiatrisk botilbud til voksne mennesker med svær psykisk sårbarhed i form af skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse, angst, depression og dobbeltdiagnoser. Bostedet Hadsund består af 2 afdelinger med 20 lejligheder i hver.
Er du uddannet sygeplejerske eller social – og sundhedsassistent, så læs videre her. Vi søger p.t. 2 fuldtidsstillinger. Stillingerne er til tiltrædelse pr. 1 september – eller snarest muligt derefter.
Gør en forskel hos os
Du skal som fagperson have et ønske om at arbejde helhedsorienteret, brede dit fag ud til alle aspekter - med din særlige faglighed ind i indsatsen. Bostedet Hadsund har til formål at skabe bedste mulige vilkår for at beboeren kan mestre sin egen tilværelse og leve livet i overensstemmelse med egne værdier og ønsker. Bostedet Hadsund arbejder med beboerinddragelse og beboerindflydelse på både områdeniveau, tilbudsniveau, afdelingsniveau. Der er beboere repræsenteret i ansættelsesudvalgene.
Du har nu muligheden for at blive en del af en arbejdsplads med knap 65 medarbejdere, 40 beboere, to katte, fisk og en kanin, og hvor der også er fokus på at videreudvikle netop dine kompetencer i et lærende og reflekterende miljø – uanset din fagbaggrund og anciennitet.
Vores forventninger til dig
Vi ønsker os en ny kollega, der har gode relationskompetencer, og at du kan skabe autentisk kontakt til andre. Du er i stand til at bevare roen og nærværet, også når beboeren har det svært. Genkendelighed og forudsigelighed er med til at skabe tryghed for borgerne. Struktur kan dog ikke stå alene, så vi ser også at du er i stand til at agere med en grad af fleksibilitet i hverdagen. Du er i stand til at arbejde med komplekse og socialpsykiatriske udfordringer - eller er villig til at lære det. Du vil bidrage med godt humør, glæde og engagement i teamsamarbejdet. Herudover skal du kunne nikke ja til flest mulige af nedenstående kompetencer:
• At du kan initiere faglige indsatser, er vedholdende og systematisk i opfølgningen af disse
• At du vil bidrage til et sundt og godt arbejdsmiljø med aktiv deltagelse i den åbne og tværfaglige kollegiale refleksion
• At du har gode skriftlige kompetencer, og heri evne til at dokumentere og evaluere indsatser
• At du vil bidrage til et godt tværfagligt samarbejde med bevidsthed om dine egne og andres kompetencer
• At du er tydelig i din kommunikation og samtidig forstår at skabe og bibeholde ro
• At du er reflekterende i praksis og kan ”sætte en finger i jorden” inden du handler
Vi tilbyder
• Mulighed for personlig og faglig udvikling – med bl.a. uddannelse indenfor Konflikthåndtering (Low Arousal), Motiverende Samtale og Åben Dialog
• Deltagelse i faglige udviklingsprojekter
• Supervision og faglig vejledning
• Samarbejde med dygtige, erfarne og motiverede kollegaer
Opstarten og din faglige udvikling hos os
På Bostedet Hadsund har vi fokus på, at vi er hinandens bedste forudsætninger, og at det er sammen vi skaber det gode og udviklende arbejdsmiljø, det kræver tillid, ordentlighed og professionalisme. Du får gode og kompetente kollegaer.
Praktisk
Der er aktuelt 2 vakante fuldtidsstillinger. Der må forventes weekendarbejde hver 3. weekend. Der henvises i øvrigt til hjemmesiden www.bostedethadsund.rn.dk
Nærmere oplysninger vedrørende stillingen kan indhentes hos
Afdelingsleder Julie Townley Porsborg, telefon: 5183 9627 eller
Afdelingsleder Tina Hviid, telefon: 2960 9918
Løn og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst mellem Regionen og den relevante fagorganisation. (DSR eller FOA)
Der indhentes straffeattest.
Ansøgningsfrist er søndag den 13. august 2023
Indkaldelse til samtale sker via mail.
Ansættelsessamtaler finder sted onsdag den 16 august 2023
Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Region Nordjylland, Kjeld H. Jensens Vej 2A, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 13-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://rn.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=109eab1d-fc97-4fda-b962-1b9d8f2056be
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5875093