Tyvstart julen med “Familien Jul og Nissehotellet” i Hadsund Bio

Profilbillede
dato

Allerede fra den 20. november kan I tage ind og se den nye julefilm “Familien Jul og Nissehotellet” i Hadsund bio - og så kan I for alvor sætte gang i julehyggen.

“Familien Jul og Nissehotellet” handler om huge på tolv år, der stadig elsker nisser. Det bliver han dog drillet med af sine jævnaldrende, og derfor beslutter han sig for at gå mod sine følelser og tvinge sig selv til at blive stor.  

Dette er lige indtil, at familien tager på juleferie, hvor han opdager, at der bor nisser på hotellet. Først prøver Hugo at fortrænge det og kæmper derfor en indre kamp for ikke at hjælpe nissepigen Sne, der har mistet sine nisseforældre og bor helt alene med sine søskende. 

Sne ønsker at finde hjem til nissernes land, men hun kan ikke få rensdyrene til at flyve, da hun aldrig har lært at bruge magi. Spørgsmålet er dog, om Hugo kan lade sig overtale til endnu et nisseeventyr?

Hvis i gerne vil tyvstarte julen, eller julehygge med en tur i biografen i december, kan i finde spilletiderne på “Familien Jul og Nissehotellet” lige her.

Kilde: Redaktionen