Tag på en lokal og historisk tidsrejse

Foto: Redaktionen.
Profilbillede
dato

Mangler du stadig at udfylde sommerferie-kalenderen med lidt oplevelser, som hele familien kan være med på? Så holder holder Havnø Mølle åbent alle onsdage i juli og august fra klokken 10.00 til 16.00. 

Der er ingen grund til at køre lange strækninger for at få en oplevelse, når det kan være lige så sjovt at gå opdagelse i sit lokalområde.

Det kan også være, at du er turist i Hadsund og ønsker at lære mere om byens historie - uanset hvad, så er Havnø Mølle et besøg værd. 

Møllen er en del af Møllehistorisk Samling, der åbnede i 2011, er en af de nyere afdelinger i museet i Hadsund.

Udover Møllehistorisk Samling byder museet også på Hadsunds Egnssamling.

Møllehistorisk Samling er en samling, der sætter fokus på de gamle vand-, vind- og dyretrukne møller.

Den historiske samling giver læring omkring både den basale mekaniske viden, som de gamle møllebyggere besad. 

Gennem brug af digitale medier, kan du komme med på en både lokal- og historisk rejse, hvor historien om de mekaniske vand- og vindmøller og deres udvikling helt tilbage fra middelalderen og frem til Poul la Cours revolutionerende eksperimenter.

Disse eksperimenter førte til viden om aerodynamik, der har dannet grundlag for den moderne vindmølleindustri. 

Der mulighed for at låne et par høretelefoner og på den måde gå på opdagelse i samlingen sammen med audioguiden.

Der er også mulighed for at sætte sig ved en af computerne og se film om, hvordan møller er blevet bygget, og hvordan de har fungeret op gennem tiden. 

Derudover er der også mulighed for, at børn kan anstille små forsøg, hvor de kan afprøve, hvilke møllevingetyper, der er mest effektive til at få en lampe til at lyse.

Hvis der er vind til det, så vil møllen også køre, men hvis der ikke skulle være det, så er der stadig masser af god formidling at komme efter.

Der vil være frivillige, der kan vise jer rundt og fortæller om mølledrift og det smukke område, der omkranser møllen.

Selve Møllehistorisk Samling har åbent fra tirsdag til søndag mellem klokken 12.00 og 16.00, men det er altså kun om onsdagen fra 10.00 til 16.00, at der er mulighed for at komme et smut ind i Havnø Mølle. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook