Street Weeks: en masse aktiviteter med fokus på gadeidræt og fællesskab

Profilbillede
dato

De såkaldte ‘Street Weeks’ er endelig skudt i gang - og du kan derfor, som ung i Mariagerfjord Kommune, deltage i en masse gadeaktiviteter helt frem til midten af juni. 

‘Street Weeks’ er Mariagerfjord Kommunes egen udgave af DGis ‘Street Attack’. Disse uger er nu skudt i gang, og du kan derfor deltage i en masse aktiviteter, der bliver arrangeret for unge, i både Hobro, Arden og Hadsund. 

Det første arrangement var Street Basket, der blev afviklet ved ungdomsskolen i Hobro. Her var næsten 70 unge samlet til 4 timers sjov og aktivitet i solen. Her blev både den aktive del på selve banen nydt, men også det sociale liv udenfor basketbanen blev omfavnet - og dette var mellem både piger og drenge, kendte som ukendte ansigter. 

“Street Weeks” vil køre i både uge 22, 23 og 24, så du har stadig masser af mulighed for at deltage i en, eller flere, af de mange gadeaktiviteter. 

Det er helt gratis at deltage i de forskellige aktiviteter og arrangementer, hvor du udover basket, også har mulighed for at prøve kræfter med både Hockey, Street Art (graffiti) - og hertil også løbehjul, BMX og skateboarding. 

I Hadsund vil aktiviteterne komme til at foregå på multibanen ved Hadsund Skole, og dette vil være om tirsdagen. Der er også mulighed for at tage til både Hobro og Arden, hvor aktiviteterne foregår henholdsvis onsdag ved Søndre Skole, og torsdag ved Arden Hallerne.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook