Skal ferien gå med biograftur?

Profilbillede
dato

Vinterferien i uge syv er for mange en uge fyldt med nærvær og hygge – og bl.a. biografture for store og små er ofte et hit. I Hadsund Bio frister det også med masser af spændende film i feriedagene – tilmed betjent af frivillige borgere.

Hadsund er en by med mulighed for mange aktiviteter for både store og små. Det er også en by med en ret imponerende og forholdsvis ny biograf.

Netop der er der al mulig grund til at tilbringe nogle af vinterferiens timer – programmet er nemlig spækket med spændende film for næsten alle aldersgrupper og præferencer. 

Ofte er det frivillige, der gerne vil gøre en forskel for byen, der står bag disken, når du køber din billet og bestiller dine popcorn. Det er også værd at bide mærke i.

Hygge og lokal støtte

Hele to sale frister med film fra både danske og udenlandske filmskabere – her kan du i biografens mulm og mørke lade dig føre til både øde egne, på eventyr med robotvenskaber og indblik i romantiske kærlighedshistorier.

Det er for mange ren hygge at tage i biografen – både for børn og voksne. Programmet frister da også med film for både store og små. 

For aldersgruppen 7+ byder programmet på film som ’Robotbror’, ’Syng 2’, og for det mere voksne publikum står den på filmene ’Vildmænd’ og ’Du som er i himlen’.

Filmhygge er ofte et hit, og at støtte lokalt kan gøre en forskel for enhver aktivitet og virksomhed i Hadsund – og måske også for din vinterferie. 

Se mere om programmet i Hadsund Bio her.

Kilde: Redaktionen