Seniorprojektleder til primært spildevandsområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Mariagerfjord Vand a s søger en erfaren projektleder, der skal varetage projektledelsen af vores forskellige anlægsprojekter indenfor drikkevands- og spildevandsområdet. Du får sammen med afdelingens 3 øvrige projektledere ansvaret for at lede vores projekter sikkert i havn, helt fra projektets indledende idéer, planlægning og myndighed, projektering, udbud og udførelse til implementering af som udført registreringer i vores ledningsregistreringssystem.

Du får et tæt samarbejde med dine øvrige kolleger på Islandsvej i Hadsund, både i projekt- og driftsafdelingerne. Som projektleder skal du indgå i et tillidsfuldt samarbejde med vores eksterne entreprenører og rådgivere og øvrige samarbejdspartnere.

Du bliver ansat i afdelingen "ledninger", som består af 13 ansatte - både administrative folk og driftsfolk.

Da vi er en mindre forsyning, kommer du ud over dine projektlederopgaver også til at arbejde med bl.a. udredning af driftsopgaver, behandling af forskellige borgerhenvendelser samt vurdering af nye forsyningsområder og tilslutninger til vores ledningsnet. Du skal kunne trives i en flad organisation, hvor der er højt til loftet og hvor der er kort mellem tanke og handling.

Dine arbejdsopgaver omhandler

  • Projektledelse af både vand- og kloakprojekter, herunder også pumpestationer og bygværker.
  • Planlægning af opgaverne, herunder forhandling med myndigheder.
  • Projektering af vand- og afløbssystemer samt udarbejdelse af udbudsmateriale.
  • Tilsyn med arbejdernes udførelse, herunder arbejdsmiljøkoordinering.
  • Økonomistyring.
  • Samarbejde med driftsleder, driftsfolk samt administration.
  • Sikre at driftsmæssige erfaringer og arbejdsmiljø udmøntes i relevante anlægsprojekter på vand – og spildevandsområdet.
  • Beregninger af tilslutningsbidrag og indledende vurderinger af nye forsyningsområder i samarbejde med stabsfunktionen for planlægning og udvikling.

Vi forventer at du har

  • Faglig viden om afdelingens opgaver.
  • Erfaring i spildevandsplanlægning og myndighedsansøgninger.
  • Gerne 10 års erfaring med projektering, udbud og tilsyn af anlægsprojekter indenfor både vand og spildevand.
  • Erfaring med gennemførelse af anlægsprojekter, hvor der også er andre aktører end Mariagerfjord Vand a s – herunder erfaring med koordinering af arbejdernes udførelse.
  • Kendskab og interesse for materialer, der anvendes i vores projekter.
  • Kendskab til jura på vand- og spildevandsområdet.
  • Kendskab og erfaring med at inddrage drikkevandssikkerhed i projekterne.
  • Gerne erfaring med tekniske anlæg til vand og spildevand.
  • Lyst og evne til at samarbejde med vores driftsfolk og inddrage driftserfaringer i projektets løsninger.
  • En evne til at være omstillingsparat og udvise fleksibilitet.
  • Lyst til at gribe de mange forskelligartede opgaver vi møder i vores hverdag og deltage på lige fod med dine nye kollegaer i løsningen af opgaver, der falder indenfor afdelingens ansvarsområder.

Du vil få 35 kollegaer i Mariagerfjord Vand a s, hvor god humor, kundevenlighed og samarbejde er nøgleordet. Er du derudover udadvendt, ikke bange for at tage ansvar og stiller krav til kvaliteten af dit arbejde, er det måske dig, vi har brug for.

Dit mødested vil være drifts- og administrationsbygningen på Islandsvej i Hadsund.

Lyder ovenstående forhold spændende for dig, så send os din ansøgning - måske er det dig, der får en spændende arbejdsplads med en masse dejlige kollegaer.

Praktiske oplysninger

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte direktør, Søren Erikstrup på telefon 99 52 53 50 eller afdelingsleder for anlæg og ledninger samt forbruger, Jan Laursen på telefon 99 52 53 95.

Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Ansøg dette job" senest mandag den 13. november 2023. Ansøgning skal sendes uden cpr.nr herunder også eventuelle bilag, du ønsker at medsende.

Vi behandler naturligvis din ansøgning fortroligt.

Samtalerne forventes afholdt i uge 46/47. Tiltrædelse pr. 1. januar 2024 eller efter aftale.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2c117053)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Mariagerfjord Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MARIAGERFJORD VAND A/S, Islandsvej, 9560 Hadsund

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5933601

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet

Seneste på facebook