BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
RALA Tech & Steel er en virksomhed i rivende udvikling og vi søger derfor en medarbejder, der kan varetage en meget alsidig stilling, med mangeartede opgaver. Du bliver en del af vores Tech-team. Du vil komme til at varetage opgaver, der blandt andet favner projektledelse af udviklingsopgaver, tegne- og produktionsgrundlaget samt data og dokumentstrukturen.
Det vil være en fordel, at du er systematisk, har gåpåmod, samt en problemløsende tilgang til dit arbejde. Dit faglige niveau rummer, så meget af nedenstående som muligt, og gerne med et godt erfaringsniveau.
Faglige kvalifikationer:
- Uddannet; Maskiningeniør, konstruktør eller tilsvarende. Gerne med en faglig baggrund inden for El eller metal.
- ERP-kendskab - gerne Monitor.
- Teknisk forståelse i datablade- og manual udarbejdelse.
- Gode dansk- og engelskkundskaber.
Personlige kvalifikationer:
- Du motiveres af konkrete mål og er målrettet i arbejdet.
- Trives med selvstændigt arbejde og frihed under ansvar.
- Går struktureret og systematisk til opgaverne.
- Kan samarbejde på tværs af organisationen.
- Et godt købmandskab.
Vi ser gerne du har:
- Kendskab og erfaring med udviklingsprocesser.
- Erfaring i ledelse af projekter.
- Erfaring i ledelse
- Erfaring med produktionsgrundlag, som styklister, jobkort, tegningsmateriale osv.
- Erfaring med salgs- og kundehåndtering.
- Sans for god og strukturel planlægning.
- Kendskab til CE-mærkning
- Økonomisk forståelse i de forskellige processer.
Hvad kan du forvente?
Et dynamisk miljø, hvor initiativ og selvstændighed opfordres og understøttes af samarbejde og frihed under ansvar.
Du kommer til at arbejde i en spændende virksomhed, der sætter kvalitet, moral og arbejdsmiljø på dagsordenen. Ydermere kan du forvente af denne stilling:
- Personalegoder som frugt- og massageordning, m.v.
- En 37 timers funktionærstilling med fleks timer og mulighed for 4 dages uge.
- En arbejdsplads i en agil omstillingsparat virksomhed.
- En arbejdsplads med mulighed for selvudvikling.
- En stilling med meget ansvar.
- Løn efter kvalifikationer.
- Tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvem er vi?
RALA Tech & Steel er en virksomhed i rivende udvikling og her vægtes en flad struktur og ærlig kommunikation højt. Alle er velkommen og vi stræber efter, at skabe en dynamisk arbejdsplads med plads til forskellighed og ansvar ud til den enkelte medarbejder. RALA Tech & Steel er opbygget omkring henholdsvis en stål- og tech afdeling. I stål er vi underleverandør af både mindre og større bearbejdede stålemner til forskellige projekter i ind- og udland. Tech afdelingen specialisere sig professionelle løsninger indenfor særligt højtrykssystemer. Overordnet set varetages der mange forskellige opgaver og vores vigtigste del er, at lytte til vores kunders behov, hvor omstillingsparathed og fleksibilitet er afgørende.
Samtaler vil ske løbende og stillingsopslaget tages ned, når rette kandidat er fundet.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
RALA STÅL ApS, Norgesvej, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 14-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5961597