Nyd en decemberaften i musikkens tegn

Profilbillede
dato

Vive-Hadsund Pastorat invitereren til en hyggelig decemberaften med julekoncert i Hadsund Kirke med Marianne Mortensen og Michael Vester.

Der er ikke længe til december, og det betyder, at der heller ikke er længe til, at vi for alvor kan gå i gang med at julehygge - hvis du godt kunne tænke dig at nyde en dejlig, og måske anderledes, decemberaften i jule-musikkens tegn, så kan du tage med til julekoncert i Hadsund Kirke den 8. december klokken 19.30. 

Her vil Marianne Mortensen og Michael Vester byde indenfor til en varm, men også anderledes og meget personlig julekoncert. Koncerten vil bestå af både nyskrevne julesange og salmer, der blandes med oplæsning og nogle af de traditionelle salmer, som vi allesammen forbinder med julen.

Det er helt gratis at deltage, så det eneste du skal gøre er at sætte et kryds i din kalender. 

Kilde: Redaktionen