Nu er Frivillig Fredag endelig tilbage

Profilbillede
dato

Nu kan Frivillig Fredag igen skabe rammen for dialog mellem foreninger, frivillige og borgere i Mariagerfjord, da arrangementet endelig kan blive afviklet på Hadsund skole - og det bliver som altid den sidste fredag i september. 

Det var med stor ærgelse, at Frivillig Fredag blev aflyst i 2020, men nu er Frivilligcentret i Mariagerfjord endnu engang klar til at sætte frivilligheden på dagsordenen. Tommy Sørensen, der er leder af Frivilligcentret, fortæller, at det er aftalt med Hadsund Skole, at man kan være der i år, og den derfor vil blive omdannet til en ramme som Frivilligbørs, hvor foreninger og frivillige kan komme med fortællingerne, om de tilbud de har, samt hvilke frivillige opgaver, det er muligt at byde ind på. 

Til dette års Frivillig Fredag, vil der blive sat fokus på, at der er plads alle, og den kommer derfor til at foregå i mangfoldighedens tegn. Det er ikke nødvendigt at være, hverken atlet eller professor for at kunne deltage, da alle kan noget, og i foreningslivet er der altid plads til både deltagere og frivillige. 

Arrangementet starter med velkomsttale til gæsterne klokken 16.00 og vil slutte klokken 19.00. Der er derfor god mulighed for at få en snak med både foreninger og frivillige. Der vil derudover også blive uddelt Frivillighedsprisen. 

Det er helt gratis at deltage både for foreninger og gæster. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook