BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger 3-4 handicaphjælpere til nystartet respiratorteam hos ALS ramt mand i eget hjem. Arbejdspladsen ligger nordøst for Hadsund. Manden bor sammen med sin ægtefælle, og der er 2 katte i hjemmet.
Arbejdet består i at skabe en god og indholdsrig hverdag for manden, hvor det bl.a. omfatter personlig pleje, lettere rengøring, madlavning, deltage i indkøb og ledsagelse til forskellige aktiviteter og møder.
Stillingen indebærer 2 ugers oplæring i respiratoren på Respirationscenter Vest i Skejby før opstart i eget hjem. Oplæringen vil være i uge 23 og 24, og det er et krav for ansættelsen at du kan deltage i de 2 uger.
Efter oplæringen vil du selvstændigt være i stand til at varetage alt vedr. respiratoren og det medfølgende udstyr.
Erfaring fra tidligere respiratorjobs eller sundhedsfaglig erfaring vil absolut være at foretrække, dog er det vigtigste en god kemi mellem dig og manden.
De personer vi søger skal gerne have en god humor, være interesseret i politik og samfundsforhold, og kan du lide at lave sund og spændende mad, vil det være et stort plus.
Der er medarbejdere i hjemmet døgnet rundt pga. respiratoren, og vagterne vil være fra kl. 7 - 19 samt 19 - 7. Det er vågne nattevagter, det er bortvisningsgrund at sove på en nattevagt.
Der bliver lavet en vagtplan så stillingerne bliver mellem 28-37 timer i gennemsnit pr. uge, men der bliver lavet individuelle timetal efter medarbejdernes ønsker. Vi arbejder mod at der skal arbejdes hver 3. weekend, men forvent hver 2. weekend i starten. Der bliver aflønnet efter løntrin 11, og har du mere end 3 års erfaring som handicaphjælper gives løntrin 12.
Har du lyst til at være med fra starten af, og vil gøre en forskel for manden, så send en skriftlig ansøgning til Nina Korsgaard på: nina@nk-care.dk
Der er opstart hurtigst muligt, og vi afholder jobsamtaler løbende.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
NK CARE ApS, Øster Linderupvej, 9740 Jerslev J
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: nina@nk-care.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5839082