BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du solid erfaring med lønadministration? Har du et stort drive, tager du initiativ og får du energi af at arbejde med både drifts- og udviklingsopgaver? Trives du i et dynamisk arbejdsmiljø, hvor deadlines er en del af hverdagen? Hvis du brænder for at arbejde med lønsagsbehandling, så er dette måske jobbet for dig!
Der er tale om en fuldtidsstilling, med tiltrædelse hurtigst muligt.
Om stillingen:
Vi søger en engageret og kompetent lønmedarbejder til at bidrage til vores dedikerede team hos Mariagerfjord Kommune.
Som lønmedarbejder kommer du til at arbejde med generel lønsagsbehandling.
Du bliver en del af et team på syv lønmedarbejdere og to teamledere. Teamet på Løn servicerer og rådgiver indenfor løn- og personaleområdet, hvor formålet er at understøtte resten af organisationen i at løse kerneopgaverne.
I stillingen får du en stor kontaktflade. Der er kontakt til lønmodtagere, decentrale enheder, myndigheder mv., samt et tæt samarbejde med kommunens personalekonsulenter.
Vi søger en medarbejder der,
- er uddannet indenfor kontor og har og solid erfaring med lønadministration og arbejde i KMD OPUS samt vores ESDH system SBSYS.
- har et godt kendskab til overenskomster og aftaler inden for det kommunale område, har teknisk flair og økonomisk forståelse.
- Er struktureret og detaljeorienteret med evnen til at bevare overblikket, også i travle perioder.
- Er udviklings- og omstillingsparat og kan håndtere kontinuerlige ændringer i arbejdsopgaver.
- Er serviceminded og har evnen til at støtte op om et positivt samarbejdsklima.
- Er selvstændig og proaktiv i løsningen af opgaver.
- Har en helhedsorienteret tilgang til arbejdet og sikrer kvalitet i opgaveløsningen.
- Trives med en hverdag, hvor du har mange kontaktflader og samarbejder tæt med kolleger og eksterne interessenter.
- Har interesse i at optimere og digitalisere lønprocesser.
Som lønmedarbejder arbejder man bl.a. med lønsagsbehandling, lønkontrol, udfærdigelse af ansættelsesbreve, skrivelser vedr. diverse stillingsændringer, oprettelser og vedligeholdelse af ansættelser i KMD Opus, administration i forhold til fravær og refusionssøgning via Virk.dk.
Hvad tilbyder vi?
- Et spændende job med ansvar og varierede opgaver.
- Et godt arbejdsmiljø præget af høj faglighed og et positivt sammenhold.
- Her er plads til humor og empati
- Mulighed for efteruddannelse og personlig udvikling.
- Fleksible arbejdsforhold, herunder mulighed for op til to hjemmearbejdsdage pr. uge.
- Flekstid
Vi lægger vægt på et positivt arbejdsmiljø, samt et højt fagligt niveau, så vi kan yde den bedst mulige service overfor vores brugere, og derigennem sikrer en faglig og personlig udvikling for den enkelte medarbejder.
Løn og ansættelsesvilkår
Du får arbejdssted ved Løn, der er beliggende på rådhuset i Hadsund, Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund.
Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst for kontor- og IT-personale m.fl.
(HK).
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Ansøgningen
Ansøgningen skal være os i hænde senest den 10. juni 2024 Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til teamleder Anja Sloth Abildgaard, tlf: 97113055.
Ansættelsessamtaler
Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 18. juni 2024.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054344