Kom til Skydesportens Dag 2021 med Hadsund Skytteforening

Profilbillede
dato

Mangler du stadig at fylde efterårsferien ud med nogle spændende og måske anderledes aktiviteter? Så tag hele familien med til Skydesportens Dag og bliv udfordret på en helt ny og sjov måde. 

Du kan nu give hele familien en udfordring, der er både sjov og anderledes oplevelse, der indebærer riffel, pistol eller bue, i Hadsund Skytteforening. 

Alle kan være med, både børnefamilier og bedsteforældre, når Hadsund Skytteforening byder på en sjov og spændende oplevelse for hele familien. Alt I skal gøre er at møde op på foreningens skydebaner på Stadionvej 25 den 16. oktober mellem klokken 10.00 til 15.00.

Hadsund Skytteforening har planlagt en dag, hvor I i vil blive udfordret gennem de spændende aktiviteter, som dagen byder på. Foreningen garanterer en dag med nye og sjove oplevelser, hvor alle kan blive klogere på, hvad skydesport egent er for en størrelse. 

Der vil være erfarne instruktører, der guider jer gennem dagens udfordringer, og foreningen vil stille alt det nødvendige udstyr til rådighed. Det eneste I skal medbringe er billed-id eller sygesikringsbevis i kombination med et andet id-kort. 

Det er helt gratis at deltage og kræver ingen tilmelding. Hvis I ønsker at høre mere om arrangementet eller foreningen, er I også velkomne til at kontakte Jan Nielsen på telefon 60 17 03 56. 

Kilde: Redaktionen