Kom til Floorballskole i Hadsund

Profilbillede
dato

Er dit barn vild med floorball, eller bare nysgerrig på at lære mere om sporten? Så meld ham/hende til Floorballskole i Hadsund, hvor han/hun vil få nogle hyggelige dage fyldt med både sjov, udfordringer og spænding. 

DGI arrangerer Floorballskole i Hadsund i uge 27. Ved at deltage i skolen, får dit barn tre dage fyldt med floorball og hertil sjove lege, udfordrende øvelser og spændende kampe. Dette bliver i selskab med jævnaldrende drenge og piger, der alle har det tilfælles, at de ønsker at have nogle super hyggelige dage med floorball i fokus. 

Der vil være trygge rammer for at prøve floorball for første gang, samtidig med, at der vil være plads til både sjov og læring. Træneren, eller trænerne, vil nemlig tage hensyn til lige præcis det niveau, som dit barn har, så der er plads til, at alle kan deltage i floorballskolen. 

Ved deltagelse i skolen får man både en t-shirt og drikkedunk. 

Hvis det lyder som noget for dit barn, kan du læse mere om tilmelding, tid, sted og få andre praktiske informationer her.

Kilde: Redaktionen