Kom til Danmarks største vælgermøde

Profilbillede
dato

Kommunalvalget nærmer sig med hastige skridt, men inden du skal ind og sætte dit kryds på stemmesedlen, inviterer landets biblioteker dig, og alle andre, til Danmarks største vælgermøde. 

Den 16. november er der kommunalvalg, og det er til dette valg, at du kan få indflydelse på din kommunes fremtid. Danmarks 98 kommuner er nemlig med til at løse en bred vifte af opgaver, hvorfor du, som borger, også møder kommunen gennem hele dit liv. Det er kommunen, der langt hen ad vejen er med til at danne ramme for din hverdag. 

I forbindelse med kommunalvalget den 16. november indbyder landets kommuner til valgmøde på samme tid i hele landet. Der har, i de seneste år, været stort fokus på verdensmålene for bæredygtig udvikling, hvori alle 17 mål tilsammen skal være med til at sætte kurs mod en mere bæredygtig fremtid. Bibliotekerne kan i den forbindelse være med til at spille en stor rolle, da de kan være fungere som borgernes indgang til FN’s verdensmål, og være med til at skabe rammer om den lokale debat og handling. Spørgsmålet er bare, hvordan man i fællesskab kan styrke den folkelige i forankring i FN’s verdensmål? 

Dette er et spørgsmål, der vil blive debatteret, når bibliotekerne inviterer til vælgermøde. Debatten vil lægge ud med et kort oplæg fra Statsminister Mette Frederiksen og Venstres formand Jakob Ellemann, som vil sætte fokus på, hvordan de ser kommuner og borgere som drivkraft til at skabe en mere bæredygtigt udvikling. 

Til sidst vil de lokale kandidater og borgerne debatten over i et lokalt fokus, som fortsat vil tage udgangspunkt i de 17 verdensmål, men hertil også i de særlige lokale udfordringer. 

Danmarks største vælgermøde vil altså have fokus på en bæredygtig fremtid, hvor du kan blive klogere på, hvad det betyder i lige netop Mariagerfjord Kommune og Hadsund by - og du kan efterfølgende, til kommunalvalget, være med til at bestemme, hvordan en sådan fremtid ser ud i din kommune. 

Vælgermødet afholdes på danske folkebiblioteker i hele landet og på samme tid - og du kan være med på Hadsund Bibliotek. Det er den 26. oktober fra klokken 19.30 til klokken 22.00, og det er på Hadsund Kulturcenter i Salen.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook