Kom til åbningsfest og fiskekonkurrence med Hadsund Put & Take

Profilbillede
dato

Lørdag den 16. oktober kan du komme og fejre Hadsund Put & Takes åbning, hvor du kan fange fisk og vinde fede præmier. 

Hadsund Put & Take er en naturskøn fiskepark, hvor du kan finde mere end 10.000 m2 fiskevand og 10.0000 m2 omkringliggende skov og natur. Deres sø er derfor beliggende i flotte omgivelser, og den er placeret med kort afstand til både Hadsund og Visborg. 

Du kan opleve den skønne natur, fiske og ovenikøbet vinde præmier for mere end 8.000 kroner, når Hadsund Put & Take inviterer til åbningsfest den 16. oktober fra klokken 8.30 til 16.00. 

Fra klokken 8.30 til 9.00 vil der være opstart med briefing, kaffe, the og kage. Herefter vil der være fiskeri fra 9.00 til 13.00. Klokken 13.00 vil der være præmieoverrækkelse, hvorefter der vil være bespisning ved Lønstrups pølsevogn. 

Det koster 250 kroner per gæst og efterfølgende 125 kroner per fiskestang. Børn under 12 år kan komme med til halv pris. Prisen inkluderer kaffe, the, kage, fire timers fiskeri og et valgfrit måltid. Alle deltagere er med i konkurrencen om præmier til mere end 8.000 kroner. 

Det kræver tilmelding at være med til arrangementet, hvor SU er senest den 10. oktober 2021. Tilmeldingen skal sendes til kontakt@hadsundputandtake.dk eller på telefon (+45) 42 96 32 48. Billetterne kan forudbetales på MobilePay 844331 eller afregnes på dagen. Når du overfører, skal du huske at notere “fiskekonkurrence” på overførslen. 

Kilde: Redaktionen