BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet klejnsmed og har erfaring som projektleder eller svejsekoordinator? og kunne tænke dig et job som Værkstedskoordinator? Er du klar på at give en hånd med i samme ombæring? Vi søger en Smedeteknisk Værkstedskoordinator, der giver en hånd med på værkstedet. Læs mere om stillingen.
Måske kommer du med kombineret erfaring som klejnsmed, projektleder og/eller svejsekoordinator? Måske er du produktions teknolog med erfaring fra metalindustrien og mod på at træde til i rollen som projektleder og svejsekoordinator imens du ikke er bange for at give en hånd i produktionen? Uanset hvad, bør du læse mere om denne stilling.
Overblik, koordinering og fingeren på pulsen i værkstedet
I samarbejde med vores team af dygtige svejsere og klejnsmede samt Indehaver af Jarlstad Industries, Casper Jarlsted Li Pedersen, skal du koordinere og igangsætte projekter for vores smede og svejsere på værkstedet, samt sikre overholdelse af projektplaner, herunder tidsplanlægning og kvalitetsstandard.
Du vil også udføre svejsekoordination og opretholde nødvendig dokumentation, herunder f.eks. materialestyring, svejseprocedurer og svejselogs.
Det vil samtidigt være nødvendigt at assistere i produktionen og hjælpe kollegaerne med forefaldende smedearbejde.
Med andre ord: I skal sammen holde overblikket, styre de mange opgaver, samtidig med at du ikke er bleg for at give en hånd med i produktionen.
Da du skal kunne vise vejen for dine kollegaer og hjælpe dem hvor det er være nødvendigt, vil det være en stor fordel at du er certificeret svejser, og måske har du taget en efteruddannelse som svejsekoordinator.
Det laver vi helt konkret hos Jarlstad Industries
Hos Jarlstad Industries har vi oplevet sund og solid vækst de seneste par år. Vi understøtter maskinbyggere og stålkonstruktører med opbygning af stål- og aluminiums- konstruktioner til hele norden fra vores autoriseret svejseværksted.
Og det sker alt sammen gennem det, vi er bedst til: at svejse og tænke innovativt.
Du kommer til at arbejde med et hav af forskellige svejseprojekter – fra maskindele, maskinkonsoller, tragte, udløb, rør gallerier og tanke til bygnings stål. Det er næsten kun fantasien, der sætter grænser.
Et stærkt fællesskab på værkstedet
Udover at vi har det godt sammen på værkstedet, sætter vi dine ambitioner og arbejdsglæde højt på dagsordenen.
Det skal være sjovt at gå på arbejde, vi skal tale pænt til hinanden, og vi skal arbejde sammen om at bygge fremtidens maskiner og konstruktioner.
Vi bliver glade for dig, hvis du:
- Er en god kommunikatør og teamplayer.
- Struktureret, detaljeorienteret og ansvarlig.
- Engageret i at opretholde høj kvalitet og produktionsstandarder.
- Fleksibel og villig til at hjælpe og støtte kollegaer.
- Har erfaring med smedearbejde i rustfast stål og/eller aluminium.
- Har erfaring med TIG og MIG/MAG/CO2-svejsning.
- Har erfaring med LEAN.
- Har taget efteruddannelse i Projektledelse eller som IWS/Svejsekoordinator.
- Har taget videreuddannelse som f.eks. Produktions teknolog.
- Erfaring med projektstyring.
- Svejsecertifikater vil være en fordel.
Du bliver glad for os, hvis du:
- Vil være med til at bygge fremtidens maskiner og konstruktioner
- Søger et godt arbejdsmiljø, hvor fællesskabet er i fokus
- Vil udfordres fagligt med varierende opgaver
- Vil have ansvar i dit daglige arbejde
Du kan se dig selv i en virksomhed, der vækster, og hvor du kan præge dit arbejde
Hos Jarlstad Industries har vi kun lidt over 2 år på bagen, men vi har oplevet massiv efterspørgsel på vores kompetencer. Det skyldes, at vi er specialister i værkstedssvejsning, og vi søger en erfaren smed / svejser, som har lyst til at være værkstedskoordinator og hjælpe med projektledelse, svejsekoordination og produktions flow.
I dagligdagen er vi innovative. Det betyder, at vi investerer tid og tanker forud for påbegyndt arbejdsopgaver og sætter en ære i at indrette procedurer og fremgangsmetoder – Vi gør os umage.
Når den bedst mulige procedure er på plads, trykker vi på speederen og holder et godt flow af produktivt kvalitetsarbejde.
Her er vi ikke bange for at tænke nyt og udvikle ting, som ingen har gjort før – det håber vi, du kan se dig selv i.
Vil du vide mere om stillingen som værkstedskoordinator hos Jarlstad Industries?
Du skal endelig ikke tøve med at række ud, hvis du har spørgsmål til stillingen.
Vi går lige så meget op i, at du og vi er et godt match, som vi går op i, at du kan dit arbejde. Det, du ikke kan i dag, kan du lære i morgen. Og vi skal nok hjælpe dig, hvis du søger faglig udvikling.
Spørgsmål til stillingen som værkstedskoordinator
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til Indehaver Casper Jarlstad Li Pedersen på tlf.: +45 26 24 67 67.
Du er også velkommen til at besøge os på Østergade 65, 9560 Hadsund - Giv gerne et kald inden, så du ikke går forgæves.
Ansøg stillingen som smedeteknisk Værkstedskoordinator
Du ansøger jobbet ved at sende en mail mærket “Job” til info@jarlstad-industries.dk.
Vi indkalder løbende til samtale, og vi ansætter først, når det rette match er fundet.
Læs mere om vores værdier og vores generelle arbejde hos Jarlstad Industries her: https://jarlstad-industries.dk/jobs/
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jarlstad Industries ApS, Østergade, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 27-07-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: info@jarlstad-industries.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5844692