Hjælp Patrick i hans march mod ensomhed

Profilbillede
dato

Fra den 16. august til og med den 10. oktober vil Patrick Cakirli udføre “March mod Ensomhed” - og til det har han brug for din hjælp. 

Turen er i alt 1.600 kilometer. Den stater på Nexø, herefter går den til Rønne på Bornholm og ned gennem Nordsjælland, København, Midt- og Sydsjælland til Sydhavsøerne. Fra Sydhavsøerne går den videre over Langeland, Tåsinge og Fyn, og herefter op gennem Sønder-, Øst-, og Nordjylland og til sidst ned gennem Vestjylland til Esbjerg. 

Der venter derfor Patrick en lang vandretur, som udføres med det formål at sætte nationalt fokus på ensomhed som en sundheds- og samfundsmæssig udfordring. 

Derudover samles der også penge ind til March mod Ensomhedens Landsindsamling, der i år vil gå til Ventilen Danmark, som er en nonprofitorganisation, der er med til at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt unge danskere. 

Vær med til at støtte op om formålet

“March mod Ensomhed” er et koncept, hvori der, gennem de marchen fungerer som symbol på vigtigheden af fællesskab og social ansvarlighed, når det kommer til at bekæmpe ensomhed. Derfor må de marcherende, i dette tilfælde Patrick, ikke gå med mindre de har følgeskab - og hvis dette ikke er tilfældet, skal man stå stille. 

Den 20. september vil Patrick vandre fra Hobro til Støvring, og det er her, at I kommer ind i billedet. I kan nemlig hjælpe Patrick med at støtte op om hans march mod ensomhed ved at gøre ham følgeskab. Du bestemmer helt selv, hvor og hvor langt, du har lyst til at gå, det vigtigste er bare, at du vil være med. 

Så find vandreskoene frem, tag med ud og nyd den danske natur, og vær med til at bekæmpe ensomhed i fællesskab med andre. Du kan læse mere om “March mod Ensomhed” her, og hvis du ønsker at hjælpe, kan du tilmelde dig marchen her.

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook