Har du musik i blodet?

Profilbillede
dato

Går du rundt med en lille drøm om at lave din egen musik? Eller måske er du allerede i gang, men kunne godt bruge lidt flere fifs til hele processen? Så kan du snart lære, hvordan du kan bruge din mobil til at skabe musik, når Mariagerfjord Bibliotekerne holder “Musik i blodet - og i mobilen”.

Lørdag den 6. november afholder Mariagerfjord Bibliotekerne “Musik i blodet - og i mobilen”, som er en musik-workshop, der helt konkret finder sted på Hadsund Bibliotek. 

Til workshoppen kan du få lov til at prøve kræfter med at lave din egen musik ved hjælp af en gratis app. Det eneste du skal bruge for at kunne deltage i workshoppen er derfor din mobil og et par hovedtelefoner - og så er det ellers kun fantasien, der kommer til at sætte grænser for, hvad du kan lave. 

Workshoppen er fra klokken 13.00 til 14.00 på Hadsund Bibliotek i mødelokale 1. Det koster 25 kroner at deltage, og du kan tilmelde dig lige her

Kilde: Redaktionen