Har du en golfspiller gemt i maven?

Profilbillede
dato

Foråret er lige om hjørnet, og det giver rig mulighed for, at vi igen kan trække udendørs, når vi skal nyde et måltid, bare slappe af og koble fra, eller når vi skal være aktive. Dette gør sig også gældende for dem, som spiller golf, og søndag den 28. marts åbnede Mariagerfjord Golfklub op for årets sæson. 

Hvis du går rundt og spekulerer over, hvorvidt du har en golfspiller gemt i maven, så er der derfor rig mulighed for at finde ud af det nu.

Gratis opstart på golfen

Golf er en den største sport i Danmark, når det kommer aldersgruppen over 25 år. Det er en sport, der - i en tid hvor mange timer bruges siddende foran computeren - giver mulighed for at komme ud og nyde godt af den friske forårsluft. 

Hvis du ønsker at finde ud af, hvorvidt sporten er noget for dig, kan du deltage i et af Mariagerfjord Golfklubs “åbent hus” arrangementer, der blandt andet bliver afholdt den 11. og 25. april. Hvis du ønsker at deltage i åbent hus, skal du huske at tilmelde dig inde på www.mfgk.dk. Du kan også deltage på et begynderhold, der afvikles hver tirsdag klokken 16.00. Klubben tilbyder gratis opstart på golfen i både april og maj 2021, hvorfor der er rig mulighed for at finde din indre golfspiller frem, samtidig med at du kan komme ud og nyde det dejlige forår. 

Kilde: Redaktion