Hadsund Tennisklub fejrer stort jubilæum: del det glade budskab

Profilbillede
dato

Den 15. april 2021 er det nøjagtig 100 år siden, at Hadsunds tennisklub ‘Hadsund Lawn Tennisklub’ blev stiftet.

Dette store jubilæum har givet klubben anledning til at finde gamle håndskrevne protokoller fra deres generalforsamlinger og bestyrelsesmøder frem.

Disse protokoller er blevet studeret, og der er, ud fra dem, blevet skrevet en række små artikler om klubbens udvikling gennem dens levetid. Disse artikler er blevet udgivet, som en del af fejringen, i perioden op til selve fødselsdagen.

I den forbindelse kan du dele budskabet ved at skrive en fødselsdagshilsen til klubben samt dele fotos og anekdoter fra din tid i den lokalt forankrede tennisklub.

Der, hvor det hele startede

Hadsund Tennisklub startede, den 15. april 1921, på Markedspladsen, hvor der var en græsbane at gøre brug af. Det var bankbogholderen Bach Andersen, der tog initiativet til at stifte klubben. Dette gjorde han sammen med de jævnaldrende venner skolelærere Larsen og frk. Ravn, datter af realskolebestyreren Ravn, og Wanda Slott, datter af lægen Heinrich Slott.

I 1943 flyttede klubben ud på det nye stadion, hvor der blev etableret to røde grusbaner og et klubhus. Historien herefter er lang, hvor både op- og nedture i form af dårlig økonomi, mange vundne turneringer og meget andet, er en del af klubbens historie.  

Hvis man ønsker at læse mere om det, kan man finde de små artikler på klubbens facebookside.

Kom til åbent hus

Du kan også deltage i Hadsunds Tennisklubs åbent hus-arrangement. Det er den 8. maj, på Tennissportens Dag, hvor der vil være åbent hus fra kl. 10-13. Alle interesserede er velkomne. Senere på året vil jubilæet blive fejret med en reception, men dette bliver først, når Covid-19 situationen tillader det.

Kilde: Redaktion

Seneste på facebook