BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hadsund Skole ligger i smukke omgivelser tæt på naturen og Mariager Fjord. Vi er en nyere skole (bygget i 2005) med cirka 630 elever og omkring 80 medarbejdere. Efter juleferien står vi og mangler en dygtig lærer til vores udskoling (7.-9.årgang), måske er det dig?
Vores skole er kendetegnet ved højt engagement blandt både børn og voksne. Du vil blive en del af en skole, hvor vi på én og samme tid har fokus på stærke afdelinger og det nære samarbejde, samtidig med, at vi dyrker det at være en del af en stor skole, hvor eleverne skal opleve naturlige sammenhænge og progression gennem deres skoletid.
Du vil indgå i en afdeling med 17 andre dygtige lærere og en inklusionspædagog, som tilsammen gør alt hvad de kan for at skabe de bedste forudsætninger for vores omkring 200 elevers faglige og sociale udvikling. Vi arbejder med årgangsteam, hvor samarbejdet mellem kollegaer vægtes højt. På hele skolen og i afdelingen er vi optaget af co-teaching, og hvordan vi kan udvikle elevernes læring ved at være to i undervisningen.
Du vil blive en del af vores 7.årgangsteam, hvor hovedvægten af dine timer skal læses, du vil forventeligt indgå som delt klasselærer sammen med en kollega.
Vi søger en lærer, der kan undervise i geografi, biologi, fysik/kemi og matematik.
Vi forventer, at du:
- er nysgerrig og har mod på at påvirke nuværende praksis
- vægter samarbejdet højt
- har øje for at skabe deltagelsesmuligheder ind i fællesskabet
Du kan forvente af os:
- at vi er en arbejdsplads med høj faglighed og social kapital
- at vi vil sikre os, at du kommer godt i gang på Hadsund Skole lige meget, om du er nyuddannet eller har en del erfaring
- at vi har en åbenhed og nysgerrighed på, hvad du bringer ind i organisationen
Vi forventer at du inden ansøgningen har orienteret dig på vores hjemmeside, her finder du blandt andet skolens værdigrundlag, samt det Fælles Pædagogiske Fundament for skoler og dagtilbud i Mariagerfjord Kommune.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst.
Tiltrædelse 1. januar 2024 eller snarest herefter.
Stillingen er en fast stilling på fuld tid.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte skolen for at høre nærmere om stillingen eller få en rundvisning - kontakt afdelingsleder Marian Malling (29 23 19 65) eller skoleleder Steffen Gram (21 39 49 94)
Ansøgningsfrist: Søndag d. 26. november 2023
Udvælgelse af ansøgere: Mandag d. 27. november 2023
Ansættelsessamtaler afholdes: Onsdag d. 29. november 2023 (i tidsrummet 12-15)
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Stadionvej 5, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5942623