De første overvejelser om den nye jernbane fandt allerede sted i 1874. Det primære formål med Hadsund-Peter var at knytte det nordlige opland tættere på den midtjyske by Randers. Men at placere jernbanen i Hadsund var også helt bevidst - for måske det ville medføre lidt flere turister og ikke mindst føre noget handel med sig?
Det skulle dog hurtigt vise sig, at tilladelser til jernbanebyggeriet bestemt ikke hang på træerne. Man kunne heller ikke få statslig støtte til projektet, og hele jernbanebyggeriet skulle derfor finansieres af private veje. Det endte derfor med at, jernebane vognfabrikken Scandia finansierede jernbanen, som blev bygget i nogle særlige lette materialer. Faktisk vejede skinnerne kun 13 kg. per meter. Finansmanden Tietgen så også et stort potentiale i projektet, og han spædede derfor til med en stor sum penge. Med hjælp fra de private instanser lykkedes det til sidst at finansiere hele molevitten, og man gik derfor i gang med byggeriet i 1881. Man startede med ruten mellem Randers og Hadsund som blev taget i brug den 10. oktober 1883, og den 1. december 1900 blev ruten mellem Aalborg og Hadsund også taget i brug.
Den berygtede jernbanebro
For at lette ruten og gøre den endnu hurtigere, ville Hadsund rigtig gerne have bygget en jernbanebro, der skulle forbinde de to privatbaner mellem Randers og Hadsund samt Aalborg og Hadsund. Broen stod klar i 1904, men vakte uro mellem de to baner. Randers og Aalborg samarbejdede nemlig dårlig, og det gjorde blandt andet, at taksterne på ruterne var meget dyre. De høje takster fik flere passagerer til at stå af toget og gå over broen - det var nemlig gratis.
Ud over broens stridigheder, gik det økonomisk godt med de to jernbaner. Dog bar sporene begyndt at blive nedslidte, og i 1920’erne truede staten med at lukke driften, hvis man ikke foretog en gennemgribende renovering af skinnerne. Det kunne man ikke finansiere, men staten kom med et tilbud, som resulterede i, at jernbanerne i de følgende år blev ombygget til normale jernbanespor, og dermed igen kunne klare den daglige kørsel. Det medførte også, at man oprettede en ny virksomhed - et samarbejde mellem kommunerne og staten.
Allerede få år efter begyndte presset fra fragtbiler og rutebiler, og økonomien tog igen et dyk nedad. Men 2. verdenskrig blev jernbanens redning, og økonomien kørte efter krigen igen som på skinner.
Hadsund-Peter i dag - vandretur på den nedlagte jernbane
I 1969 kørte det sidste tog mellem Hadsund og Randers. Man havde besluttet at nedlægge jernbanen af flere årsager - blandt andet ville man bygge en ny bro, og denne gang uden jernbaneskinner.
I dag er der stadig levn fra Hadsund-Peter. Du kan blandt andet se en udstilling om banen på Hadsund Egnsmuseum.
Derudover kan du tage på vandretur, og genopleve ruten fra Randers til Hadsund. En rute på lige knap 42 kilometer. På Ruten kommer du forbi vilde frugttræer og vild midtjysk natur.
1962 - Skinnebusulykke ved Gug på Aalborg-Hadsund Jernbane. Skinnebus Sm52 påkøres af lastbil.
