Efterspørgslen stiger hos Hadsund Lagerhotel, hvor både private og erhverv får mere plads i hverdagen. Samtidig står ejeren bag flere lokale initiativer fra solcenter til LED-reklametrailere med både kommercielt og humanitært fokus.
Hos Hadsund Lagerhotel er der travlhed. Flere og flere får øjnene op for fordelene ved at have ekstra plads, og det mærkes tydeligt på udlejningen af opbevaringsrum. Mange rum er allerede taget i brug, men der er stadig ledige muligheder i forskellige størrelser.
Ifølge ejer Bjarne er det især fleksibiliteten, der gør lagerhotellet attraktivt.
“Vi kan mærke, at de lokale virkelig har taget lagerhotellet til sig. Mange har allerede lejet et rum, men der er stadig god plads til flere,” fortæller han.
Plads til hverdagens behov
Lagerhotellet dækker et bredt behov hos både private og virksomheder. For nogle handler det om at få ryddet op derhjemme, mens det for andre er en praktisk løsning i forbindelse med flytning eller renovering.
“For mange handler det bare om at få mere luft derhjemme. Har man for mange ting, er et opbevaringsrum en nem og fleksibel løsning,” siger Bjarne.
Der er ingen binding på lejen, hvilket betyder, at kunderne frit kan tilpasse deres behov undervejs.
Tryg og nem opbevaring
Hos Hadsund Lagerhotel er der fokus på gode forhold. Alle rum er tørre og rene, og der er nem adgang, så kunderne hurtigt kan komme til deres ting.
“Det skal være nemt og trygt at opbevare sine ting. Det er noget, vi prioriterer højt,” understreger Bjarne.
Synlig reklame – med plads til omtanke
Udover lagerhotellet driver Bjarne også 2 solcentre samt LED-reklametrailere i Terndrup, Hadsund og Skørping. Her får virksomheder mulighed for at få deres budskab ud i trafikerede områder, hvor mange mennesker passerer dagligt.
Reklametraileren sikrer høj synlighed med minimum 300 visninger i døgnet og er strategisk placeret, så budskaberne rammer bredt. Løsningen er fleksibel og egner sig både til kampagner, events og løbende branding.
“Med vores LED-reklametrailere får virksomheder deres budskab ud dér, hvor folk rent faktisk ser det. Det er en enkel og effektiv måde at blive synlig på,” forklarer Bjarne.

Samtidig er der også plads til at give noget tilbage. Reklametraileren bruges nemlig jævnligt til at støtte blandt andet Dyrehaven og andre humanitære organisationer med gratis reklameperioder.
“Vi synes, det er god stil at give noget tilbage. Derfor tilbyder vi nogle måneder med gratis reklame til organisationer, der gør en forskel,” siger han.
Med både lagerhotel, solcenter og reklameløsninger samler virksomheden flere praktiske tilbud ét sted, med fokus på både funktionalitet og lokal opbakning.