Hadsund Handel sørger for ny sommeraktivitet

Profilbillede
dato

Hadsund Handel er endnu engang klar med nye og spændende aktiviteter - og denne gang inviteres der til markedsdage i Hadsund hver mandag i juli måned. 

Sommerferien er så småt skudt i gang for de fleste af os, og det betyder masser af udendørs hygge under den danske sommersol. Hvis du skal på sommerferie i, eller nær, Hadsund, eller du er en af byens beboer, og endnu mangler at fylde kalenderen ud med gode aktiviteter, så kan du nu komme til markedsdag hver mandag i juli måned i Hadsund. 

Grunden til, at markedsdagene afholdes om mandagen er, at der normalt er skiftedag i sommerlandet om lørdagen. Mandag er derfor en rigtig god dag at invitere til marked. Det forklarer Jan Vestergaard fra Hadsund Handel. 

Markedsdagene kommer til at foregå mellem klokken 13.00 og 17.00. Hadsund Handel forventer hertil et stort rykind fra både sommergæster, turister og de lokale beboer i byen.

Til markedsdagen vil butikkerne stå klar med ekstra gode tilbud, mens andre også har bebudet, at de vil have en markedsstand ude foran deres butik. 

Markedet vil komme til at foregå på både Torvet, i gågaden og i Butikscenteret, men hvis det danske sommervejr byder på lidt regn, så vil det udelukkende være i Butikscenteret. 

Kilde: Redaktionen

Seneste på facebook