BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Erfaren IT-konsulent til et spændende implementeringsprojekt
- i et team med stor frihed, fleksibilitet og de bedste kolleger
Har du erfaring med IT-support? Er du klar på at få en nøglerolle i implementeringen af MS365 på tværs af hele Mariagerfjord Kommune? Og føler du dig hjemme i et fagligt stærkt, åbent og uhøjtideligt miljø, hvor vi har det godt sammen og altid står klar til at hjælpe hinanden?
Så er det muligvis lige netop dig, vi mangler i vores team.
I rollen som vores nye IT-konsulent bliver din vigtigste opgave at hjælpe med MS365-implementeringen, som igangsættes nu og kommer til at foregå løbende hen over de kommende år. Derudover bidrager du til at sikre en effektiv drift og vedligeholde vores AD, servere og certifikater.
Da du får en central rolle i MS656-implementeringen, er det vigtigt for os, at du allerede har nogle års erfaring og viden om MS655 specifikt, så du kan byde ind med sparring og praktisk erfaring i processen.
Vi tilbyder et spændende job i et stærkt lille team, hvor du får stor frihed og fleksibilitet kombineret med dygtige, rare kolleger, du kan sparre med.
Teamet og din rolle
Du bliver en del af ServiceSupport teamet, hvor du får 11 kolleger, som er specialister på hvert deres felt. Teamet består af en god blanding af garvede, erfarne medarbejdere med mange års erfaring fra kommunen og nye konsulenter med friske perspektiver fra både det private og det offentlige. Rent praktisk sidder vi sammen med resten af IT-afdelingen, der i alt tæller 25 mennesker, i fine rammer i Rådhusbygningen i Hadsund.
”Vi er specialister på hvert vores felt men arbejder sammen på kryds og tværs, og er der projekter, der kræver lidt ekstra, rykker vi sammen i bussen. Vi har det sjovt og kan rigtig godt lide hinanden – så vi går tit lige et halvt skridt ekstra for sidemanden”, siger Chris Anthonsen, teamleder i ServiceSupport.
Jobbet og opgaverne: Fra IdM til MS365-transitioner og sikkerhedsdokumentation
Dit primære ansvar er vores nye MS365-platform, hvor vi netop er påbegyndt detailplanlægningen af implementeringen. Samtidig vil du deltage i andre IT-projekter, hvor du dokumenterer og styrker vores IT-sikkerhedsprocesser – og overordnet set bidrager til et stabilt og innovativt IT-miljø i kommunen.
Vores infrastruktur består af løsninger fra både Microsoft, Vmware, Cisco, SUSE/Linux, og vores IdM-platform er baseret på produkter fra OpenText. Alt drives i et 100% redundant driftsmiljø med to datacentre samt backup.
Helt konkret vil du arbejde med:
- MS365
- AD opgaver
- SSL/funktionscertifikater
- Dokumentation af arbejdsopgaver og scripting.
Vi supporterer vidt forskellige områder i kommunen med meget forskellige IT-mæssige behov. Det giver gode muligheder for løbende at flytte og udvikle dig – og sikrer, at det aldrig bliver kedeligt.
Om dig: En engageret fagperson, der er motiveret af udvikling
Du vil passe godt ind, hvis du er en dygtig IT-professionel med en solid teknisk baggrund og evnen til at tænke i nye løsninger og muligheder. Erfaring fra det kommunale er på ingen måde afgørende. Det vigtigste er, at du er klar på at lære og interesseret i at arbejde med forskellige teknologier og løsninger i samarbejde med dine kolleger i teamet og på tværs i afdelingen. Vi prioriterer nemlig vidensdeling højt.
Konkret forestiller vi os, at du har 3-5 års praktisk og dokumenteret erfaring med MS365, AD opgaver og SSL/funktionscertifikater fra en større organisation. Har du også arbejdet med dokumentation af arbejdsopgaver, scripting og har ITIL-kendskab, er det en fordel.
På det personlige plan drømmer vi om, at du, ligesom os andre, er en teamplayer med godt humør, som arbejder selvstændigt med et godt overblik og forståelse for det samlede billede.
Dét tilbyder vi: Frihed, fleksibilitet og spændende opgaver
Som en del af Mariagerfjord Kommune får du ikke bare et nyt job, men en mulighed for at blive en del af et engageret team, hvor din mening bliver hørt og dine idéer værdsat. Vi tilbyder fleksibilitet, et uformelt arbejdsmiljø og en kultur, der vægter trivsel og faglig udvikling højt, ligesom du også vil opleve en høj grad af frihed under ansvar i rollen – også når det kommer til hjemmearbejde.
Vi er mange, der pendler fra forskellige steder – lige fra Aalborg til Silkeborg og Aars, og derfor er det også helt naturligt at tage et par hjemmearbejdsdage om ugen i den udstrækning, at opgaverne tillader det.
Peter, netværksspecialist i ServiceSupportteamet, siger:
”Jeg medvirker ofte som teknisk sparring på projekter, hvor jeg, i samarbejde med kolleger fra mange dele af den kommunale organisation, implementerer digitale løsninger. Min faglighed bliver hørt og taget med i vurderingen af tekniske løsninger. Ved både fremtidige digitaliseringstiltag samt ændring af allerede kørende løsninger, er det spændende at føle sig som en del af et hold, der med mange forskellige kompetencer vurderer mulige løsninger. Det er givende at arbejde med projekter, der har snitflader bredt i kommunen”.
Det praktiske:
Vi vil gerne have dig ombord senest den 1. oktober, og vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder for ServiceSupport, Chris Anthonsen på telefon 9711 3021/5154 4747.
Arbejdssted: Hadsund – med fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde et par dage om ugen.
Ansøgningsfrist: Den 18. august 2024 kl. 18.00
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 28. august 2024.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker på overenskomstmæssige vilkår, hvor lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Din primære arbejdsplads vil være på Hadsund rådhus, men der må dog forventes en del kørsel i hele kommunen. Det vil derfor være nødvendigt, at du har et gyldigt kørekort.
Der indhentes straffe- og børneattest, og ansættelsen er betinget af, at disse kan godkendes.
For at være ansat i Mariagerfjord Kommune skal du have MitID.
Om Mariagerfjord Kommune
Mariagerfjord Kommune er en af Danmarks smukkeste kommuner med en unik og varieret natur ved skov, strand og fjord. Vi ligger centralt mellem Aalborg og Aarhus og er på den måde et bindeled mellem Nordjylland og resten af landet. Vores mål er klart: Vi vil mere, og der er plads til flere. Derfor har vi fokus på at skabe de bedste rammer for vores cirka 42.000 borgere, for vores erhvervsliv og for udviklingen af kommunen.
I Mariagerfjord Kommune ønsker vi, at alle vores 3.400 medarbejdere oplever sig som en vigtig del af fællesskabet. Vi har frihed til at bringe vores kompetencer og ideer i spil, så vi løser kerneopgaven bedst muligt og gør en forskel for vores borgere. Vi har fokus på psykologisk tryghed og viser respekt for hinandens forskelligheder. Alle tager vi et medansvar for fællesskabet og opgaven, og derfor lægger vi også stor vægt på et velfungerende samarbejde i MED-organisationen.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Mariagerfjord Kommune, Himmerlandsgade 9, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6082731