En uge i de lokale butikkers tegn

Profilbillede
dato

Coronakrisen har sat sine spor på den danske detailhandel, der efterhånden har været under ekstremt hårdt pres længe. Det er derfor vigtigere end nogensinde før at støtte det lokale forretningsliv.

Det er vigtigt at støtte de lokale butikker, da det er dem, der er med til at skabe et nærområde, hvori der er liv og aktivitet. Derudover er det også bæredygtigt at handle i de lokale butikker, da de varer, man køber, ikke skal fragtes mellem lande. Man er derfor også med til, hvis man handler lokalt, at støtte globalt.

“Handel lokal uge”

I forbindelse med den danske detailhandels hårde kamp for overlevelse, og dermed også de lokale butikkers, er Hobro gået i tænkeboksen. Det er blevet til en “handel lokal uge” i Hobro, hvor lokalt produceret produkter kommer i fokus, hvorfor dette vil være en uge, der står i de lokale butikkers tegn.

Dette initiativ vil Hobro Handel gerne have Hadsunds virksomheder med i. Hobro Handel satser på at starte initiativet op i uge 21, hvis udviklingen går efter planen, hvor tanken hertil er, at Hadsund og Hobro kunne “bytte” virksomheder. At “bytte” virksomheder betyder, at Hadsunds lokale virksomheder vil være i fokus i enten ugen før eller ugen efter uge 21, så fokusset på den måde skiftes til at være på henholdsvis Hobro og Hadsunds lokale forretningsliv.

Hobro Handel vil derfor gerne i kontakt med alle de lokale producenter, der er at finde i Hadsund, og som hertil godt kunne tænke sig at vise sine varer frem. Der er ikke nogen ramme for, hvilke lokale varer, det skal være - det kan være alt fra æg, mælk og honning til lokalt produceret møbler. Kontakt Hadsund Handel, hvis du kunne tænke dig at have din virksomhed med i en “handel lokal uge”.

Kilde: Redaktion

Seneste på facebook