BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for miljø og klima og for at arbejde med elektriske installationer og styring samt teknisk udstyr, så har Mariagerfjord Vand a|s en stilling til dig.
Da to af vores kollegaer går på pension, søger Mariagerfjord Vand a|s en ny kollega. Vi ønsker stillingen besat af en der brænder for at gøre en forskel og gerne af en der er uddannet elektriker. Vi forventer, at du er klar til et job, primært på renseanlægget og sekundært andre spændende opgaver i organisationen.
Renseanlægget er ejet af Mariagerfjord Vand, Vesthimmerlands Forsyning samt Rebild Forsyning. Det er fra 2013 og er udbygget til dobbelt kapacitet i 2021 for at opgradere og udnytte eksisterende teknologi. Det er bygget til at rense spildevandet fra 225.000 personer, fra alle husstande og virksomheder i Mariagerfjord kommune, som er tilsluttet den offentlige kloak og fra delområder i Vesthimmerland og Rebild kommuner.
Mariagerfjord Vand a|s har også ansvaret for 4 vandværker samt planlægning og udførelse af nye vand og spildevandsanlæg ud til de enkelte forbrugere og her vil der også være relevante arbejdsopgaver for dig.
Arbejdsopgaverne vil primært være:
- Drift og vedligeholdelse af vores renseanlæg
- Elinstallationer
- Superbruger af vores SCADA
- Energi, proces og drifts-optimering
- Dokumentation og overvågning
- Reparationer, renovering, pumpetilsyn, manuelle opgaver
- Indgå i vagtordning
- Klar til andre opgaver og oplæring
Kvalifikationer
Vi prioriterer ansættelsen efter, at nedennævnte kvalifikationer er opfyldt:
- Uddannet elektriker
- Fortrolig med IT og OT
- Gerne erfaring med PLC og SCADA
- Erfaring med frekvensomformere
- Erfaring med måleudstyr, transmittere, controllere etc.
Vi vil sørge for en grundig oplæring i dine arbejdsopgaver og der er gode muligheder for efteruddannelse og faglige kurser. Jobbet er udfordrende og du kan få stor indflydelse på hvordan opgaverne skal løses. Stillingen er på 37 timer/uge og der er sundhedsforsikring og pensionsordning.
Du vil få 35 kollegaer, hvor god humor samt kundevenlighed er nøgleord og vi er klar til at samarbejde med dig. I det daglige, skal du referere til driftslederen samt afdelingslederen for renseanlægget. Dit mødested vil være drifts-og administrationsbygningen, Islandsvej 7 i Hadsund.
Ansøgning
Vi forventer, at du kan tiltræde stillingen 2. januar 2024. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte driftsleder Tom Rask på telefon 99 52 53 80, mail tor@mfv.dk eller afdelingsleder Anne-Marie Truelsen på telefon 99 52 53 96, mail amt@mfv.dk.
Du skal sende en ansøgning elektronisk inden mandag den 23. oktober 2023 kl. 12.00 til mail@mfv.dk.
Skriv ”Driftsassistent/elektriker” i emnefeltet. Ansøgning skal sendes uden cpr. nr., herunder også eventuelle bilag.
Vi forlænger eventuelt ansøgningsfristen, indtil vi finder rette kandidat. Samtaler afholdes løbende, og vi lukker for ansøgninger, når stillingen er besat.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
MARIAGERFJORD VAND A/S, Islandsvej, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5916786