En sjælden stilling som faglig koordinator er nu ledig og du har muligheden for at blive en del af en fantastisk arbejdsplads med 65 medarbejdere og boliger til 40 borgere.
Bostedet Hadsund er et regionalt socialpsykiatrisk botilbud til voksne borgere med svær psykisk lidelse i form af skizofreni, bipolar lidelse, personlighedsforstyrrelse, angst, depression og dobbeltdiagnose. Vores kerneopgave er at tilbyde støtte, som styrker den enkelte borger i at indfri håb, drømme og ønsker med henblik på at leve et tilfredsstillende og meningsfuldt liv med størst mulig selvstændighed. På Bostedet Hadsund arbejder vi ud fra en recovery rehabiliterende tilgang med fokus på borgerinddragelse og indflydelse og således vil der også deltage en borgerrepræsentant i ansættelsessamtaler.
Den faglige koordinator på Bostedet Hadsund har til formål at understøtte den faglige kvalitet i indsatsen og bidrage til, at organisationens metoder, procedurer og retningslinjer implementeres og vedligeholdes i praksis. Den faglige koordinator er en central ressourceperson, der arbejder tæt sammen med ledelsen og medarbejderne for at sikre en ensartet og høj kvalitet i den faglige opgaveløsning.
Funktionen udgør en understøttende struktur, der skaber sammenhæng på tilbuddet og sikrer, at den faglige retning fastholdes på tværs af teams og afdelinger. Ved at fungere som bindeled mellem strategi og praksis bidrager den faglige koordinator til at operationalisere ledelsens beslutninger i den daglige drift.
En stor del af opgaven vil være af administrativ, faciliterende og undervisende karakter, og du skal derfor kunne lide denne del af opgaven. Det er vigtigt at du har gode IT-kompetencer, og gerne kendskab til vores journalsystem Sensum One.
Vi ønsker os en koordinator, der er fagligt stærk, reflekteret og struktureret. En koordinator som formår at stå i et krydsfelt mellem mange faglige krav og mellem ledelse og medarbejdere. En koordinator som har gode relationskompetencer, kan skabe autentisk kontakt til andre, samt har et holistisk og fordomsfrit menneskesyn og i stand til at bevare ro og nærvær i samspillet med andre.
Uddybende funktionsbeskrivelse:
Koordinering
- Sikre en sammenhængende og koordineret faglig indsats ved at inddrage tilbuddets forskellige ressourcer, såsom vagtplanlægger, medarbejdere, specialister og arbejdsgrupper
- Bidrage til en koordinering af opgaver på tværs af tilbuddet i tæt samarbejde med afdelingsledelsen
- Planlægge og organisere onboarding af nye medarbejdere i samarbejde med afdelingsledelsen, vagtplanlægger og andre relevante parter
- Kan svare på spørgsmål vedr. arbejdstidsplanlægning i leders fravær
- Planlægge, deltage og facilitere borgerrettede møder lokalt på det enkelte tilbud, f.eks. teammøder, supervision og beboermøder, med fokus på faglig udvikling og kvalitet
- Understøtte medarbejdere i systematisk dokumentation og være med til at kvalitetssikre diverse dokumenter blandt andet statusrapporter til myndighed
- Bidrage til en ensartet og høj kvalitet i dokumentationen ved løbende at evaluere mål, delmål, behandlingsplaner og statusrapporter
- Understøtte implementeringen af faglige metoder og arbejdsprocesser i tæt samarbejde med ledelsen
- Identificere behov for udvikling og justering af procedurer og instrukser i dialog med ledelsen
- Understøtte at faglige retningslinjer og standarder integreres i den daglige praksis
- Initiere og understøtte borgerrettede aktiviteter både internt på tilbuddet og i samarbejde med civilsamfundet
- Sikre opfølgning på aktiviteter og evaluere deres effekt i samarbejde med medarbejdere og borgere
Organisatorisk placering – referenceforhold og beslutningskompetence
Den faglige koordinator refererer til afdelingslederen på det enkelte tilbud. Funktionen indebærer ikke ledelseskompetence, men har en understøttende rolle i forhold til koordinering og kvalitetsudvikling på tilbuddet. Stillingen er som udgangspunkt af administrativ karakter, hvorfor den faglige koordinator ikke indgår i ATA-tiden på botilbuddet. Den faglige koordinator kan dog ved behov tiltræde ad hoc ind i botilbuddet. Faglige koordinatorer arbejder fortrinsvis i dagvagter i hverdagene og I er to med samme funktion.
Praktisk
Stillingen er på 37 timer. Der er ansøgningsfrist den 12.06.26 og samtaler den 19.06.26. Tiltrædelse 1. august. Vi afholder orienteringsmøde omkring stillingen for interesserede d. 04.06.26 kl. 14-15 i administrationen på Botilbuddet Hadsund.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. indgået med Socialpædagogerne
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for socialrådgivere indgået med Dansk Socialrådgiverforening
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende ergoterapeuter mfl. indgået med Ergoterapeutforeningen.
Har du spørgsmål kan du kontakteafdelingsleder Trine Arreborg på Direkte: 30710139 | trine.h@rn.dk eller Faglig koordinator Flemming Sletten på Direkte tlf.: 51839627 | Mail: f.paasch@rn.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
dagarbejde
-Arbejdsgiver:
Bostedet Hadsund, Kjeld H. Jensens Vej 2A, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/fa628b70-cf06-4192-8022-dd5e64f7a5cb