BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
AVANCERET HUDPLEJE
Spændende stilling: Produktudvikler hos Beauté Pacifique, Hadsund
*******************************************************************************************
Som produktudvikler hos Beauté Pacifique får du en markant og vigtig rolle i udviklingen af nye produkter.
Beauté Pacifique udvikler og fremstiller effektive hudplejeprodukter, som synligt genopbygger og styrker huden. Produkterne afsættes i en lang række lande verden over, og vi er stolte af at have skabt en kultur, hvor ønsket om at gøre en forskel for vores kunder gennem sundere hud, er vores første prioritet.
Du har en akademisk baggrund på masterniveau inden for enten kemi, bioteknologi, farmaci, dermatologi eller lignende, så du kan følge den nyeste forskning og litteratur indenfor både det dermatologiske og det kosmetiske felt. Desuden får du ansvar for at sikre, at Beauté Pacifique altid lever op til gældende myndighedskrav (EU) til kosmetiske produkter og kosttilskud.
Som person skal du besidde gode IT-kompetencer, kunne arbejde selvstændigt og struktureret, og forstå vigtigheden i frihed under ansvar. Du skal kunne bevare overblikket i en hverdag fyldt med mange forskelligartede opgaver.
Du skal være god til at skabe relationer, da du skal kunne kommunikere både internt og med eksterne samarbejdspartnere, leverandører og andre fra branchen, og ofte være tovholderen, der driver projekter fremad i planlagte forløb.
Vi forventer, at du har en stor interesse for branchen og har lyst til at være med til at udvikle og dokumentere vores produktsortiment. Hos os vil du komme til at indgå i projekter, hvor vi arbejder hele vejen fra cellebiologien til den kliniske afprøvning på vores egen privatklinik Ambulatoriet, med tilknyttede behandlere, sygeplejersker og dermatologer. Du vil få mulighed for stor faglig og personlig udvikling samt selv være med til at skabe rammerne for din arbejdsdag.
Vi tilbyder
- Fastansættelse på fuld tid (37,5 timer)
- Firmabetalt sundhedsforsikring
- Løn og pension efter kvalifikationer
- Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdssted
Dit arbejdssted bliver i Hadsund, Nordjylland, hvor vores hovedkontor og administration er placeret. Alle produkterne fremstilles i tæt samarbejde med vores søsterfirma GMPack Aps.
Ansøgning
Send dit CV og en ansøgning til info@beaute-pacifique.com.
Har du spørgsmål til stillingen er du mere end velkommen til at kontakte: Founder Flemming K. Christensen på telefon, 98573100 eller mail, info@beaute-pacifique.com.
Vi afholder samtaler løbende og forbeholder os retten til at fjerne stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet. Tiltrædelse hurtigst muligt
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Mariagerfjord Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
BEAUTE PACIFIQUE APS, Smedevænget, 9560 Hadsund
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6054197