Hadsund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Restaurationskontrol i Aalborg midtby
Nordjyllands Politi foretog natten mellem fredag den 16. og lørdag den 17. juni restaurationskontrol samt ransagning af to restaurationer i Aalborg midtby. Aktionen har været planlagt i længere tid og involverede et større antal betjente.
Læs mere om kontrollen her.
Opfordring til autoophuggere om at afgive tilbud
Nordjyllands Politi ønsker at indgå en aftale for de kommende tre år om skrotning af biler og knallerter samt afhentning af hittegodsbiler i Aalborg kommune.
Læs hele nyheden her.
Bombealarm i retten afblæst
Retten i Aalborg kontaktede fredag morgen Nordjyllands Politi, da retten med morgenposten havde modtaget en mistænkelig pakke. Det medførte en massiv og synlig politi-tilstedeværelse i området omkring retten, ligesom Forsvarets sprængstofeksperter, såkaldt EOD, blev rekvireret.
Myndighedernes undersøgelse påviste dog hurtigt, at der ikke var tale om en bombe, men dog en dårlig udført attrap. En efterforskning af dette alvorlige forhold er nu indledt.
Læs mere her.
Designerstole stjålet
9 designerstole. Det var, hvad der blev stjålet under et indbrud i et hus på Trynbakkevej i Bindslev.
Tyvene kom ind gennem en terrassedør, som de havde brudt op. Derefter befandt de sig kun i stuen, som var efterladt gennemrodet. De pakkede stolene sammen og forlod huset igen gennem terrassedøren.
Ejeren ringede og anmeldte indbruddet fredag ved middagstid, da han netop var kommet hjem, men indbruddet kunne have fundet sted mellem onsdag og fredag.
Har du set noget? Kontakt politiet på 114.
Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app
Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer.
Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent nabohjælps gratis app her:
Download i App Store
Download i Google Play
Hashlugt førte til ransagning
Idet politiet havde modtaget en anmeldelse omkring en kraftig hashlugt fra en lejlighed i Hesseløgade i Aalborg, valgte politiet at kigge forbi lejligheden fredag eftermiddag.
Politiet ransagede lejligheden og fandt 39,12 gram hash. Beboeren erkendte besiddelsen af 3,69 gram, men 35,43 nægtede han besiddelsen af.
Han blev sigtet jf. lovgivning om euforiserende stoffer.
Spritkørsel på knallert
Selvom en mand havde drukket fredag aften, valgte han alligevel at køre afsted på sin knallert kort efter midnat.
Da han kørte ad Mariagervej i Hadsund standsede en patrulje ham og vurderede med det samme, at han nok havde drukket. Derfor blev han alkoholtestet, som gav udslag.
Manden blev anholdt, så han kunne få taget en blodprøve, der kunne dokumentere påvirkningen.
Straffen for spirituskørsel på lille knallert afhænger af promillen. En promille på 0,51-0,81 giver:
- Betinget frakendelse af retten til at køre knallert.
- Bøde på 2.000 kr.
- 2 års prøvetid.
- Konfiskation af knallert ved gentagelse.
Spritbilist i besiddelse af hash
En bilist blev anholdt sent lørdag aften efter, at han var blevet standset af politiet i krydset mellem Storegade og Niels Madsens Vej i Assens i Mariager.
Manden virkede påvirket, hvorfor han blev testet for alkoholpåvirkning. Testen viste, at betjentens fornemmelse var ganske rigtig. Bilisten var nemlig påvirket af alkohol over den tilladte grænse.
Han blev derefter visiteret, og bilen blev ransaget af politiet. I passagersiden af bilen fandt politiet en pose med to gram hash, hvorfor han blev sigtet for spirituskørsel og besiddelse af euforiserende stoffer.
Indbrudstyv sparkede dør ind
Da en borger kom hjem til sin lejlighed natten til søndag, mødte der ham et noget trist syn.
I mens han havde været væk, havde en indbrudstyv nemlig været på besøg. Tyven havde sparket døren til lejligheden ind og gennemrodet hele lejligheden.
Tyven stjal blandt andet en computer, smykker og kontanter.
En hundepatrulje rykkede ud til lejligheden og sikrede flere spor; herunder fingeraftryk.
Indbruddet fandt sted i en lejlighed på H. C. Andersens Vej i Aalborg.
Test hvor indbrudssikker din lejlighed er lige her.
Følg Nordjyllands Politi på:
Twitter @NjylPoliti
Facebook @NjylPoliti
Instagram @Politi