MØD RANDI DUUS

Randi Duus: Fjorden gjorde udslaget

Portrætfoto af Randi duus

Hvad er det bedste ved at bo i Hadsund - med dine ord?

“Jeg er tilflytter fra Sønderjylland og sagde skulle jeg nogensinde flytte så skulle jeg bo i Hadsund fjorden gjorde udslaget man bliver aldrig træt af at gå ved fjorden”

Hvis du skulle anbefale ét sted i Hadsund til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?

“Gågaden vi har den mest underlig gågade med skæve butikker jeg elsker den charme den har at sidde på bænken og iagttage byboerne og turister det er altså hyggeligt”

Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?

“De siger nu ikke så meget jeg er jo den nye stadig efter 4 år men jeg er hende den sønderjyde for det er med fuld dialekt”

Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?

“At se de forskellige fugle vi har her flyve over hvor jeg bor nu er jeg begyndt at tælle dem tænk hvis en var glemt og så bor jeg på en vej med ældre som har boet her over 40 år jeg elsker det og de er sådan rare mennesker”

Hvem i Hadsund vil du gerne sige tak til - og for hvad?

“Skulle jeg sige tak til nogen her var det mine naboer for at tage så fint imod mig og holde øje det er trygt at passe på hinanden”