Her kommer en opfordring fra Nordjyllands Politi: Husk at bruge reflekser i mørket.
Vi er inde i en periode, hvor natten er sort som et blækhus, og bilister har mere end almindeligt svært ved at se dig, hvis du ikke har reflekser på, når du bevæger dig ud om aftenen.
Mange færdselsulykker med gående sker desværre, fordi bilisten ikke har set den gående. Hvis du f.eks. har mørkt tøj på en mørk vej, er det stort set umuligt for bilisten at se dig, og det kan ende rigtigt galt.
Hvis du cykler og kører med tændte lygter, kan det stadig være svært at spotte dig på vejen. Tag gerne ekstra reflekser på, f.eks. refleksbånd om benene, eller tag en refleksvest på.
Hvis du har en jakke uden reflekser, kan du købe selvklæbende refleksbånd i stofforretninger.