Nyt fra Hadsund i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hadsund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Indbrudstyve flygtet fra villa

Tre personer blev set fredag ved middagstid, da de flygtede i en sølv Audi A3 fra et hus på Skt Nicolaisvej i Sebbersund. Det skete efter, at de havde begået indbrud i huset. Med sig derfra tog de smykker og et kontantbeløb. Anmelderen havde forinden set personerne – to mænd og en kvinde -  gå rundt i og omkring huset. 

Har du set noget på tidspunktet i området? Kontakt Nordjyllands Politi på 114. 

 

 

Hærværk

En opgang i Christiansgade i Aalborg blev udsat for hærværk fredag eftermiddag, da en mand angreb stedet. 
Manden havde knust en rude til ejendommen, revet et gelænder ud af en udvendig mur, ødelagt en af væggene indenfor samt en dørklokke. 

Efterfølgende blev en patrulje fra Nordjyllands Politi sendt til stedet. Senere blev manden sigtet i sagen, men han nægter fortsat.

 

 

Salg af narkotika

Ved Hadsten pendlerparkering ved E45 Selling, standsede Nordjyllands Politi en personbil; heri blev der fundet 8 kg. hash. Føreren af bilen blev sigtet og anholdt for videresalg af narkotika.

Endnu en person var også at møde på parkeringspladsen. Personen blev sigtet for at have købt 100 gram hash af føreren af bilen.

Episoden fandt sted fredag eftermiddag. 

 

 

Indbrud i svømmehal

En medarbejder i Jetsmark Idrætsforening fik sig en knapt så positiv overraskelse, da hun ankom til svømmehallen i Pandrup lørdag. I nattens løb havde der nemlig været indbrud. 

Gerningspersonen havde bevæget sig rundt i en kantine og ved en trappeopgang, da flere genstande fra de to rum var forsøgt fjernet. Heriblandt to fjernsyn. Personen forlod svømmehallen med en projekter og en tv-boks. 

Ved politiets ankomst blev flere forskellige spor sikret. 

 

 

Spirituskørsel

Lørdag aften mødte en politibetjent en kvinde ved et parkeringshus, der ligger Ved Stranden i Aalborg. Kvinden stod tydeligt beruset ved et betalingsanlæg, og politimanden forklarede hende, at hun først skulle betale, når hun kørte derfra. Få minutter senere så politimanden, kvinden forlade parkeringshuset i sin bil. 

Hun blev derfor tilbageholdt og frataget nøglerne til bilen. En alkometertest viste, at hun havde indtaget alkohol over det tilladte. Kvinden blev af den grund anholdt og sigtet for spirituskørsel. 

 

Ved du, hvor meget du må drikke, inden du sætter dig bag rattet? Det sikreste er slet ikke at drikke noget. 

 

Du kan læse præcis, hvor meget her.

 

 

Musik til ulempe

Der var ikke gået mange minutter af søndag, før Nordjyllands Politi modtog en anmeldelse om musik til ulempe på Alexander Foss Gade i Aalborg. 

Anmelderen oplyste, at omkring ti unge mennesker stod foran et supermarked med en Soundbox – og de spillede højt. 

Da endnu en anmeldelse tikkede ind omkring festen kort tid efter, blev en hundepatrulje sendt til stedet. Efter en snak med de unge mennesker, blev musikken dæmpet. 

 

 

Tyvekoster leveret tilbage til ejer

Et tyveri fik et positivt udfald efter, at en ukendt gerningsperson stjal en større mængde europapaller og pallerammer fra en plads på Plastvænget i Hadsund. Tyveriet fandt sted mellem lørdag og søndag.

En patrulje blev derfor sendt til Hadsund, og betjentene kunne konstatere, at en tungt lastet varebil var efterladt på stedet. I varebillen fandt patruljen 110 stk. europapaller og 10 pallerammer. Tyvekosterne blev derefter returneret til ejermanden.

 

 

Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

 

https://politi.dk/abonner


Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook