Nyt fra Hadsund i politiets døgnrapport

Profilbillede
dato

Hadsund er i nat nævnt i døgnrapporten fra Nordjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:

Tabt gods på vejen førte til uheld

Omkring middagstid lørdag den 31. december, påkørte en bilist en bagplade fra en trailer, som lå på Hellumvej ved Brønderslev. Bilisten forsøgte at undvige, hvilket bevirkede at bilen skred ud og kørte ud på en skrænt, der førte ned til en mark. Undervejs trillede bilen rundt. Umiddelbart var der kun tale om materiel skade, men bilisten blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på sygehuset.

Indbrud i villa

På et tidspunkt mellem tirsdag den 20. december og lørdag den 31. december, har en villa på Bundgårdsvej i Aalborg været udsat for indbrud. Et vestvendt stuevindue var brudt op og herfra havde indbrudstyven adgang til hele huset. Et smykkeskrin med arvestykker forsvandt ved indbruddet.
Patruljen sikrede spor fra stedet med DNA-sikring.

 

 

Forebyg indbrud i dit nabolag med Nabohjælps app

Nabohjælp er en effektiv og nem måde at forebygge indbrud i dit nabolag – som samtidig styrker det gode fællesskab blandt dig og dine naboer. 

Læs mere på www.nabohjælp.dk/app eller hent

Nabohjælps gratis app her:
Download i App Store 

Download i Google Play 


Tyveri fra personbil

Fra en personbil, en Mazda 2, blev der lørdag eftermiddag stjålet en grøn taske med diverse indhold, blandt andet bilnøgler, kørekort og personlige papirer. Bilen holdt parkeret på Scoresbysundvej i Aalborg.

Tørlagt nytårsaften

På et tidspunkt mellem fredag og lørdag aften, har der været ubudne gæster i et kælderrum, på Østre Havnegade i Aalborg. Her var hængelåsen klippet af og tørstige tyve var sluppet afsted med fire rammer sodavand, fire rammer øl og 16 flasker vin.

Ild i borddekoration

På Jernbanegade i Aalborg måtte en familie i al hast rømme nytårsfesten, da der var opstået ild i en borddekoration, som havde fået fat i serpentiner og andet pynt på spisebordet. Ilden var så kraftig at glassene på bordet sprang itu og køkkenlåger var blevet ødelagt. Familien fik selv slukket ilden. 

En uheldig start på 2023

Ved Strandby var det nye år kun få timer gammelt, da en 20-årig bilist kunne indkassere en sigtelse for at have ført en personbil, uagtet at han ikke havde erhvervet kørekort. Bilisten blev desuden skønnet påvirket af alkohol og euforiserende stoffer, så der blev derfor udtaget en blodprøve på hospitalet.

Indbrud i garage

På et tidspunkt mellem lørdag eftermiddag og søndag kl 14:05, har der været indbrud i en garage i Bystrup. Her er porten blevet løftet op ved hjælp af en skruetrækker eller lignende. Følgende effekter savnes fra stedet:
PV8O (børne)crosser, Ryobi og Milwaukee værktøj, bl.a. skruemaskine, stiksav, rundsav,
vinkelsliber, finecutter, en orange Husqvarna havetraktor, to forstærkere, to højtalere og en kompressor. 

Gulv stjålet

Natten mellem mandag den 2. og tirsdag den 3. januar, har der været indbrud i et ubeboet lejemål, der er under renovering i Hadsund. Her var to midlertidige døre brudt op og 20 pakker trægulv, af mærket Timberman korkvenyl oak, var stjålet. Også en en Milwaukee arbejdsradio, en Milwaukee skruemaskine samt ladestation og otte tilhørende batterier var væk.

Følg Nordjyllands Politi på:

Twitter @NjylPoliti

Facebook @NjylPoliti

Instagram @Politi

 

 

Abonnér på nyt fra politiet

Modtag lokale og landsdækkende nyheder, døgnrapporter, efterlysninger, fremlysninger og arrangementer på mail. Du kan til en hver tid afmelde dig igen eller ændre dit abonnement. Abonnér her:

https://politi.dk/abonner


Denne artikel er skrevet af Søren Schrøder Rasmussen og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Nordjyllands Politi.
Kilde: Nordjyllands Politi

Seneste på facebook