Nybolig Hadsund kan med stor succes fejre 1-års fødselsdag

Profilbillede
dato

Den første april 2020 mødte Rasmus Skeel ind til første arbejdsdag som ny indehaver af Nybolig Hadsund. Butikken havde blot solgt 15 huse året forinden, og med en ny og faretruende virus netop hærgende over Danmark, var det ikke til at vide, hvordan det skulle gå for Rasmus og Nybolig Hadsund.

Heldigvis er det gået over al forventning, og Rasmus kan stolt se tilbage på et år, der har budt på ikke blot en fordobling af medarbejdere i forretningen, men også en fremgang af hussalg på 400%. I det første år med Rasmus ved roret har Nybolig Hadsund solgt intet mindre end 60 huse, hvilket står i stor kontrast til året forindens salg på blot 15 huse.

Derudover har forretningen hentet 6% af markedsandelene, så de nu besidder 9%, hvilket er et udtryk for stor fremgang og godt arbejde.

“Jeg er utrolig stolt over, at forretningen har klaret det så godt på det første år, og jeg håber selvfølgelig, at vi ikke blot kan opretholde det nuværende niveau, men gerne blive endnu bedre og sælge endnu flere huse til glade kunder”, fortæller han.

Og selvom Rasmus har gjort det fantastisk på hans første år, står han ikke alene for butikkens succes. Han understreger hvor stor betydning hans medarbejdere har.

“Jeg har et skide godt team bag mig. Mine gode kollegaer har hjulpet mig godt igennem det første år, så de skal have et klap på skulderen og en kæmpe tak”, fortæller han.

Blot få uger inden Rasmus skulle træde til hos Nybolig, måtte statsminister Mette Frederiksen lukke landet ned på grund af den hærgende coronapandemi. På trods af stor usikkerhed landet over, har det danske boligmarked været i rivende udvikling.

“Corona er en forbandet sygdom, men har heldigvis ladet det gå min og ejendomsmæglerens vej”, fortæller han med et grin og ser tilbage på et turbulent år. Med krydsede fingre og en god portion gåpåmod og hårdt arbejde er Rasmus og hans team hos Nybolig Hadsund klar til at gå de næste mange år i møde.

For at fejre forretningens første fødselsdag bliver der afholdt en konkurrence på Facebook, hvor der udloddes et gavekort på 2500kr til handelstandsforeningens medlemsforretninger.

Afgiv din lykønskning og deltag i konkurrencen på Nybolig Hadsunds Facebookside  
Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Nybolig Hadsund // Rasmus Skeel

Seneste på facebook