Ny kampagne: Hjælp til børn i trafikken

Profilbillede
dato

Otte nordjyske kommuner, herunder Mariagerfjord Kommune, har - i forbindelse med en ny kampagne, der startede i uge 15 - sat fokus på børns transportvaner. Kampagnen føres for at hjælpe forældre med at lære deres børn, hvordan man begår sig i trafikken. 

I forbindelse med fase to af genåbningen af samfundet, begynder vi at nærme os mere og mere normale tilstande - specielt i forhold til børns skolegang. I den forbindelse er trafikken ved skolevejene også blevet øget, hvilket giver et godt billede af, at der er flere og flere børn, der bliver kørt i skole. 

Denne øgning er, ifølge de otte nordjyske kommuner, problematisk, da det - som udvalgsformand for Teknik og Miljø, Jørgen Hammer Sørensen, beskriver det - giver trafikkaos ved ringetiderne, og derved forstærker det en dårlig spiral. Denne forstærkning bunder blandt andet i, at trafikkaosset er med til at gøre forældre utrygge, hvorfor flere får lyst til at køre deres børn i skole. 

Et kærligt opråb

Derfor vil kommunerne, heriblandt Mariagerfjord Kommune, gerne give forældre et kærligt opråb med kampagnen “Dit barn kan selv”. Kampagnen skal være med til at hjælpe og inspirere forældre til at gøre deres børn mere selvtransporterende, så skolebørnene - i stedet for at blive kørt - kommer afsted på cykel, gåben eller med en bus. 

Dette gør sig selvfølgelig ikke gældende for de børn, der bor længere væk fra skolen. Det er dog vigtigt at forældre hjælper, dem der kan, hvortil barnet vil opleve mere frihed og øget selvtillid, samtidig med, at barnets ansvarsfølelse styrkes. 

Derudover vil en øgning i motionen også være med til at give en forbedret koncentrationsevne. Til sidst er det, som udvalgsformanden understreger, vigtigt at børn generelt set kan begå sig sikkert i trafikken alene. 

Kampagnen “Dit barn kan selv” består blandt andet af nogle inspirationsartikler, hvori de barrierer, som forældre oplever, behandles. Disse artikler er udarbejdet i samarbejde med forskellige fagpersoner, herunder specialkonsulent Petrea Overgaard Busck fra Rådet for Sikker Trafik.

Kilde: Redaktion

Seneste på facebook