Ninna brænder for god vin og diverse lækkerier inden for chokolade og lakrids - og hun vil gerne udbrede denne glæde til andre mennesker.
Af dén grund startede hun i 2015 Friis Wood og Deli op, som har alt, hvad man nogensinde kunne drømme om inden for lækkerier.
“Mit erhverv inden for detailhandel med vin og specialiteter er en hård branche, men alligevel kan jeg hver dag glæde mig over at arbejde med min egen hobby.”
Drømmen om at arbejde med vin og lækkerier startede, da Ninna under sin studenter uddannelse havde et job i restaurationsbranchen.
“Jeg blev hurtigt tiltrukket af at arbejde med høj kvalitet indenfor mad og vin, og jeg fandt erhvervet super spændende. Derudover har jeg altid haft stor glæde i at gøre noget for andre mennesker og give dem en god oplevelse.”
Netop at give kunden den bedst mulige oplevelse, når de kommer ind i Friis Wood og Deli, er, hvad Ninna elsker højest ved sit arbejde og sin hverdag.
“Jeg giver mine kunder en god service, så de føler, at de virkelig har fået en god oplevelse. At de har fået noget for pengene, når de går ud af butikken - det er lige præcis, hvad jeg elsker ved mit arbejde. Det allerbedste er, når kunderne kommer igen og roser mig for en tidligere anbefaling.”
Derudover elsker Ninna også det pres og de udfordringer, der er ved at være selvstændig. Ninna har givet sig selv lov til at arbejde med dét, hun elsker.
“At få lov til at arbejde med sin egen hobby er nok ikke noget, mange kan prale af. Jeg elsker udfordringer og det pres det giver. Det får mig til at yde mit allerbedste hver dag.”
Drømmen for Friis Wood og Deli er at vokse og forhåbentlig åbne en butik mere på et tidspunkt, men Ninna håber også på at få lidt mere tid til familien en gang.
"At være selvstændig giver nemlig både en masse frihed og muligheder, men det er også en travl hverdag".
Foto: Foråret er på vej, og Fever-Tree er udkommet med en NY tonic, med hindbær og rabarber - som passer rigtig godt til vores Mariagerfjord Gin.
“Min drøm er at udvide butikken med en butik mere, samt at oplære mit personale til at blive dygtige til at skabe oplevelser for andre. Med tiden kunne jeg dog også godt tænke mig lidt mere frihed, hvor der er mulighed for at holde en uges ferie med min familie.”
Det karrieremæssige og personlige højdepunkt for Ninna har nemlig været at blive selvstændig samtidig med at blive mor.
“Mit højdepunkt var at forene oplevelsen, som det har været at blive selvstændig samtidig med at blive mor. At blive mor er nu klart det største” smiler Ninna.
"Øl, vand & kaffe - Det kan Ninna skaffe"
Se de nyeste opdateringer og tilbud på Facebook siden eller på deres hjemmeside her