Camilla Petersen fra Hadsund vil noget andet og mere med sine børnebøger: Det handler om at få børn til at forstå de voksnes verden.
I bøgerne møder børnene de to robotter, Bip og Bot, der ligesom børn kan have svært ved at forstå de voksnes verden.
Tekst og illustrationer sættes også sammen på en måde, som skaber undren og stiller spørgsmål, fordi de ikke nødvendigvis passer sammen ved første blik. Den kombination er med til at stimulere børnenes naturlige evne til at fantasere og fortælle historier, og forstå den voksne verden lidt bedre.
Camilla Petersen har i arbejdet med bogen fået dagplejere til at læse tidlige udgaver af bøgerne for børnene, og det har været en succes:
“Tilbagemeldingerne handlede om netop forundring og eftertanke, naturligvis sat ind i børnehøjde”, fortæller Camilla Petersen til Hadsund Folkeblad.
Camilla Petersen har lavet både tekst og illustrationer i bøgerne. Hun er uddannet lærer med dansk som linjefag, og ejer også firmaet Snirkelspir i Hadsund, som udgiver tegninger og formidling.
De to nye børnebøger om Bip og Bot er til salg på Camilla Petersens hjemmeside her.