Karl Molin rykker ind i det gamle DLG

Profilbillede
dato

På Ålborgvej 46 kommer der nu ny virksomhed. Den gamle DLG-bygning skal nemlig huse stålpladeproducenten Karl Molin. Her vil bygningerne agere lager for den veletablerede tagpladeforhandler.

I Hadsund kender de fleste den store DLG-bygning, der rager højt i vejret. Den har dog stået tom et stykke tid, men ikke længere.

I øjeblikket er der stor aktivitet på matriklen. Her flytter virksomheden Karl Molin nemlig ind med sit lager. Tagpladeproducenten har tidligere holdt til i både Terndrup, Haverslev og Sønderjylland. 

Nu er turen kommet til Hadsund, hvor der også vil være administration og salg fra Textilvænget 1. Ålborgvej 46 bliver således opbevaringssted for bl.a. stålplader, udstillingsvogne og tilbehør.

Virksomhed med 55 års erfaring
Virksomheden består i dag af 7-8 medarbejdere. Direktør Karl Molin og Lise-Lotte Molin har allerede solgt bygningen, der tidligere husede lageret i Haverslev – derfor behovet for den hurtige flytning af lageret.

Lageret i Haverslev har eksisteret i 10-12 år. Før dette holdt virksomheden til i henholdsvis Sønderjylland og Terndrup. 

Fra opstart i 1966 med bl.a. salg af udmugningsanlæg samt salg og produktion af stålplader m.m. har virksomheden gennem årene opbygget sig en solid forretning, der i år kan fejre 55 år jubilæum.

Den videre vej bliver for Karl Molin nu med adresse bl.a. i DLG-bygningen i Hadsund.

Kilde: Hadsund Fjordavisen