Politiet fortæller fra deres døgnrapport, at 2 heste er blevet angrebet af 4 hunde på stranden ved Øster Hurup.
Onsdag den 23 september var 3 ryttere ude at ride på stranden ved Øster Hurup. Her ser de 3 ryttere 4 hunde komme løbende i mod dem heriblandt en schæfer og en golden retriever. Hundene er agressive og angriber hestene ved at bide dem.
Rytterne ringer til politiet, som kommer ud på stedet med en dyrelæge. Hestene bliver tilset og slipper med overfladiske skrammer.
Hundene tilhører en kvindelig tysk statsborger, som er på ferie i Danmark. Den tyske statsborger modtager en straffebøde for ikke at have truffet foranstaltninger som hundeejer. Bøden bliver betalt hurtigt.
Erstatning for hestenes skrammer vælger den tyske kvinde og de 3 forurettede at afregne indbyrdes.
Det er hundeloven paragraf 6, som den tyske kvinde ikke overholder i denne sag.
Man kan læse mere om hundeloven på danskelove.dk, som man som hundeejer skal være opmærksom på.