Hos Rie & Henriks Tøjbiks er der fokus på nye varer til priser, hvor de fleste kan være med. Butikken er især kendt for dametøj, men på hylderne finder kunderne også alt fra smånips til køkken, have og hjem. Alle varer i butikken er nye.
Rie & Henriks Tøjbiks bliver ofte kaldt byens billigste butik, og det er ikke uden grund. Her handler det om at gøre det nemt at finde noget nyt til garderoben eller hjemmet uden at sprænge budgettet.
Butikken sælger primært dametøj, men udvalget stopper ikke ved bluser, bukser og kjoler. Kunderne kan også finde brugsting, smånips og praktiske sager som grydeskeer, bordskånere, haveting og andre varer i de lave prisklasser.
"Vi vil gerne have, at folk kan komme ind og gøre et godt kup. Der er mange nye varer, og vi forsøger hele tiden at have noget, der både er brugbart, pænt og til at betale", lyder det fra butikken.
Livehandel to gange om ugen
Ud over den fysiske butik, har Rie & Henriks Tøjbiks tre forskellige Facebook-sider. Den mest besøgte hedder Tøjbutikkens Live, hvor der hver torsdag og søndag fra klokken 18.30 bliver sendt live i cirka tre timer.
Her viser de varer frem, som kunderne kan købe direkte gennem liveudsendelsen. Varerne bliver sendt ud til de kunder, der køber på liven. Kunderne har også mulighed for selv at afhente deres varer i butikken efter liven, hvis de foretrækker det. Det gør det muligt at handle hjemmefra, samtidig med at man får varerne præsenteret på en mere personlig måde.
"Livehandel giver en hyggelig kontakt med kunderne. De kan følge med hjemmefra, se varerne og slå til, når der er noget, de kan lide", fortæller butikken.
Sommertilbud på alle kjoler
Hen over sommeren holder Rie & Henriks Tøjbiks åbent som normalt, da butikken altid har åbent i ferierne. Lige nu er der også et aktuelt sommertilbud, hvor mange kjoler koster 100 kroner, og derudover er der kjoler, der koster mindre, fordi der køres med halv pris på alt tøjet i butikken, som hænger på bøjle. Det dyreste tøj i butikken koster 300 kroner, bortset fra enkelte jakker, som koster mere.
Dermed er der god mulighed for at finde en ny sommerkjole, et godt tilbud eller lidt nyt til hjemmet, uanset om man besøger butikken fysisk eller følger med på Facebook.
Åben onsdag til søndag: kl. 11.00 - 18.00