Hadsund Sport og Event præsenterer Helene som instruktør i Jumping Fitness

dato

Så er der nyt fra Hadsund Sport og Event
MØD VORES INSTRUKTØRER - Mød Helene!

Højt humør, masser af musik og en trampolin, der sjældent får lov til at stå stille! Det er 39-årige Helene, som står klar til at give den gas med Jumping Fitness i MOTIONSBOXEN.

Privat bor Helene sammen med sin mand, deres datter på 12 år og tvillingerne på 9 år. Hun beskriver sig selv som både høflig og fjollet – og har en kæmpe kærlighed til stort set al slags musik.

Faktisk har rytme og bevægelse altid været en stor del af Helenes liv. Hun har blandt andet konkurreret i standard- og latindans gennem flere år og har også danset linedance. Så det er nok ikke så mærkeligt, at musikken spiller en helt særlig rolle på netop hendes hold!

Helenes Jumping-rejse begyndte for knap seks år siden, da hun selv prøvede træningsformen som deltager. Hun faldt pladask for den og har ikke set sig tilbage siden. For lidt over et år siden blev hun uddannet instruktør, så hun nu kan give sin egen jumping-glæde videre til andre.

På Helenes hold er der skruet helt op for både musikken og smilet! Playlisten byder på lidt af hvert – fra popremixes og gode klassikere til svedige latinrytmer, throwbacks og lidt fedt dak, når pulsen skal helt op

Og Helene er ikke typen, der bare står og kigger på. Hun giver selv 100 % på trampolinen hele timen, og hun elsker den fælles energi, der opstår, når alle bouncer med. Her er plads til både nybegyndere og øvede, og alle kan være med i deres eget tempo.

En lille fun fact!
Helene er ikke svær at få øje på efter en omgang Jumping Fitness. Hun bliver nemlig så rød i hovedet, at hun selv beskriver det som at blive fuldstændig tomatrød!

Så er du til supergod musik, masser af bevægelse og en instruktør, der selv giver den FULD GAS, så er der god grund til at hoppe med på Helenes hold!

Vi ses på trampolinerne!

Hadsund Sport og Event er kommerciel partner med VORES Hadsund og oplysningerne er hentet fra deres Facebookside. Støt lokalt og giv en tommel op på deres side.

Se mere om Hadsund Sport og Events på deres hjemmeside.

Hadsund Sport og Event

Stadionvej 25, Hadsund

765000..
Se på kort

åbningstider

MOTIONSBOXEN er døgnåben for medlemmer.

Åbningstider med bemanding:
Mandag - torsdag: 08.00-15.00
Fredag: 08.00-13.00