Onsdag den 26. maj blev dørene endelig slået op til den nye, gennemrenoverede Netto i Hadsund by.
Dette er efter godt tre uger med ombygning af dagligvarebutikken Netto, der ligger på Himmerlandsgade 6 i Hadsund.
Netto har fået nyt butikskoncept, der bliver kaldet for 3.0, og det er efter dette koncept, at renoveringen af Nettoen på Himmerlandsgade er foregået. Det nye koncept byder på et gennemgribende løft af butikkens indretning, hvortil deres vareudvalg også er blevet udvidet.
Denne ombygning er med til at sikre “Fremtidens Netto” i Hadsund, som Jørn Pedersen, der er butikschef, fortæller i forbindelse med genåbningen. Han er også stolt af det nye resultat, hvori butikken er blevet malet, og en stor del af det tidligere inventar er blevet udskiftet - samt blevet indrettet på en ny og spændende måde.
Den nye og spændende indretning indebærer for eksempel en omplacering af køledisken med ferske kødvarer, der nu er blevet placeret ved grøntafdelingen. På den måde kan man nemmere købe kød og grøntsager sammen, da begge dele oftest indgår i indkøbene til aftensmaden. Derudover er der også kommet nye færdigretter og salater til butikkens sortiment.
Overordnet har butikken fået et mere skandinavisk udtryk, som Jørn Pedersen også fortæller, hvor der er kommet træbeklædning på nogle af væggene. Derudover er der kommet en “scan & go”, hvor man via en app kan scanne sine varer og betale uden at skulle igennem kasseekspedition.
Der er altså kommet masser af spændende, nye muligheder, når man skal handle, som du nu kan komme ned og udforske.