CLUB BELLA – Oplevelser og fællesskab i skønne Spanien

Foto: Club Bella.
dato

Forestil dig to uger med sol, smil og nærvær. Du vågner op til lyden af havets brusen, nyder morgenmaden med nye bekendtskaber og vælger dagens aktivitet – fællessang, yoga, en udflugt… eller måske bare en rolig stund ved poolen med en god bog. Velkommen til Club Bella!

Club Bella er skabt til livsglade seniorer, som ønsker mere end blot en ferie. Her rejser du nemlig sammen med andre seniorer fra din egen kommune – og ofte er det netop det, der gør hele forskellen. Når fællesskabet starter hjemmefra, er det nemmere at finde ind i det trygge og hyggelige selskab på destinationen.

En ferieform, der gør det hele lidt nemmere

Club Bella er ikke en kundeklub – det er en rejseform, hvor der er tænkt på det hele. Du bliver hentet med bus i din kommune, får hjælp til check-in i lufthavnen og bliver mødt af danske rejseledere, som bor på samme hotel som dig. Det giver en følelse af tryghed, hvor man bare kan læne sig tilbage og nyde dagene.

Vi tilbyder Club Bella på to skønne destinationer i Spanien: Fuengirola på Costa del Sol og Pineda de Mar i Catalonien. Uanset hvilken du vælger, får du halvpension med vin og vand til aftensmaden, et væld af aktiviteter og mulighed for at komme med på spændende udflugter med dansk guide. Og det bedste? Du bestemmer selv, hvad du vil deltage i – her er ingen krav om at være hurtig til bens eller først på dansegulvet. Du skal blot kunne tage vare på dig selv og medbringe en god portion godt humør.

Hver dag er din egen

Der er en helt særlig stemning på Club Bella-hotellerne. Nogle spiller petanque, andre synger fællessang eller tager på tur til maleriske bjergbyer. Om aftenen hygges der ved middagsbordet, hvor dagens oplevelser bliver delt og grinene ofte runger højt i lokalet. Mange vender hjem med nye venskaber, som fortsætter længe efter rejsen.

Er du nysgerrig? Bestil brochuren eller læs den online her:

Costa del Sol 

Pineda del Mar 

Du er også meget velkommen til at ringe til os på 27 31 37 05 for mere information.

Vi glæder os til at byde dig velkommen i Club Bella.

Seneste på facebook