Børnenes nye hverdag: Smør-selv-dag

Profilbillede
dato

Børnene i Mariagerfjord Kommune kan nu se frem til smør-selv-dag hver dag. Det gør sig i hvert fald gældende for børnene i otte daginstitutioner i Mariagerfjord Kommune, der fra den 1. august skal spise økologisk mad fra pålægsfad, der vil blive leveret af østjyske Mona’s.

Børnene i de otte daginstitutioner vil fra den 1. august blive præsenteret for et økologisk pålægsfad til frokost. Det vil være frisklavet og bragt lige til døren af det østjyske cateringfirma Mona’s.  

Her kan børnene se frem til selv at skulle vælge tre slags pålæg, tre-fire slags gnavegrønt og frugt, som vil blive suppleret med skiveskåret surdejsrugbrød, der er hjemmebagt.

Hertil vil der også være mulighed for at vælge fiskepålæg.

Initiativet kommer fra forældrene i Mariagerfjord Kommune, der selv, gennem demokratisk valg, har bestemt, at deres børn skal bydes et fælles frokostmåltid.

Derfor betaler forældrene en pris på 496 kroner om måneden i 11 måneder per år. På den måde slipper forældrene for at smøre madpakke, samtidig med, at børnene kan nyde et lækkert frokostmåltid i fællesskab med hinanden.

Frisk og økologisk mad fra bunden  

Kenneth Sejr, indehaver af Mona’s, fortæller, at friskhed og økologi er i højsædet hos det østjyske cateringfirma.

Dette betyder også, at Mona’s selv laver det meste af sit pålæg fra bunden, for eksempel patéer med og uden kød, der alt sammen bliver suppleret med gode produkter fra økologiske producenter. Dette er for eksempel danske Hanegal og Thise.

Derudover kommer de mange grøntsager og rodfrugter, som de små sultne maver bliver budt, fra gartnerier og landmænd omkring Aarhus. Det friskbagte rugbrød laves også på surdej, og er koldhævet, hvorfor der hverken er brugt gær eller hvedemel.

Maden på pålægsfadene tilberedes i Mona’s køkken i Brabrand om aftenen, hvorefter det sendes afsted til institutionernen i en kølebil morgenen efter.

Der er i alt 22 børnehaver i Mariager Fjorde kommune, der kommer til at servere de friske og økologiske pålægsfade for børnene den 1. august.

Det betyder også, at det er lidt under halvdelen af kommunens børnehaver, der får frokostordning, hvoraf otte af dem vil få fra Mona’s.

De otte børnehaver, der ønsker at få fra Monas, er Smilehullet i Assens, Spiren Hadsund, Solstrålen Hadsund, Jernbanegade i Hobro, specialgruppen i Vinkelvejs Børnehave, Bymarken i Hobro, Onsild Børnehave og Stoldal Børnehave i Hobro.  

Specialgruppen i Rosenhaven ønsker at producere maden på egen hånd.

Valget af det østjyske cateringfirma som leverandør af frokostordning til børnehaverne i Mariagerfjord Kommune vil gælde i to år. Derfor skal forældrene om halvandet år igen stemme om, hvorvidt de fortsat ønsker et frokosttilbud til deres børn.


Kilde: Redaktion