Fredag morgen standsede politiet en bilist på Østergade i Hadsund, da de mistænkte ham for at være påvirket af narkotika. En narkotest bekræftede mistanken, da den viste, at bilisten var påvirket af kokain. Som følge heraf blev bilisten sigtet for narkokørsel og anholdt.
Ved en visitation af bilisten fandt politiet 0,53 gram kokain i hans jakkelomme. Efterfølgende ransagede politiet bilistens hjem, hvor de fandt et knojern og 2,9 gram hash. Manden vedkendte sig besiddelsen af narkoen og blev yderligere sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.