Nybolig Øster Hurup er fremtidens ejendomsmæglere

Foto: Nybolig Hadsund og Øster Hurup // Rasmus Skeel.
Profilbillede

Hos Nybolig Hadsund går det godt, faktisk så godt, at man nu udvider til Øster Hurup, men det gør ikke, at man slækker på sin helt unikke tilgang til faget.

Man har nærmest ikke nået at tage luften ud af ballonerne og pakket kagen væk fra 2 års fødselsdag her d. 1 april hos Nybolig Hadsund før, at man igen skal finde konfetti og et stort smil frem, når der holdes reception for den nye afdeling i Øster Hurup.

"Det går stadig godt inde i Hadsund, faktisk så godt, at vi nu har tid og overskud til at udvide med en afdeling i Øster Hurup," fortæller indehaver Rasmus Skeel.

Og at man netop åbner en ny afdeling i Øster Hurup, er der en helt særlig grund til. 

"Håbet med den nye afdeling er, at man skal kunne betjene sommerhuskunderne bedre og være de bedste på markedet. Vi har et håb om at fortsætte momentum af tilstrømning af kunder, samt vores vækst på markedet," siger Rasmus. 

Rasmus forsikrer dog om, at et nyt fokus ikke behøver at betyde, at det gamle negligeres, tværtimod, man skal nemlig kunne bruge de to afdelinger til at styrke hinanden. 

"Der kommer selvfølgelig til at være et overlap imellem at betjene sommerhuskunder og villaer på tværs af afdelingerne, men som udgangspunkt har man fokus på villaer i Hadsund og feriehuse i Øster Hurup, men ja, det går selvfølgelig begge veje."

Rasmus opfordrer derfor alle til at komme ud og sige hej, når man den 22. april åbner dørene i Øster Hurup, noget du kan læse meget mere om på deres Facebookside


Foto: Rasmus Skeel // Nybolig Hadsund & Øster Hurup

Hos Nybolig Hadsund og Øster Hurup er plejer død
Der findes mange virksomheder ude i det ganske land, der prøver at tage patent på ord som innovation, nytænkning og forandringsparathed, men efter en snak med Rasmus Skeel, indehaver af de to Nyboligafdelinger i Hadsund og Øster Hurup, så får de ord virkelig genklang. 

“Der er ingen af os, der følger en gammeldags tankegang, vi tænker nyt og tager andre vinkler på tingene, end andre gør. Det gælder alt fra vores markedsføring og billeder til den daglige tilgang, vi har til faget,” forklarer Rasmus og uddyber:

"Det vi gør anderledes, er, at vi følger dataen nøje, så vi altid har et svar på, hvorfor vi siger, hvad vi gør. De fleste ejendomsmæglere vil komme med argumentet, at prisen på et hus skal sættes ned efter 3 måneder uden salg, for det plejer man at gøre, det vil du aldrig høre mig sige." 

Her er det meget unge team, som den blot 30-årige indehaver står i front for, faktisk som alderspræsident, en vigtig faktor i den frygtløse tilgang til at gøre tingene anderledes. 

“Vi er ordentlige og grundige i alt, hvad vi laver. Derudover, så har vi et ungt proaktivt team, hvor jeg er den ældste mand. Vi adskiller os på måden, vi tør at se på tallene. Vi kommer altid med tal og undersøgelser fra markedet, på kunden, nabolaget osv., når vi kommer med forslag og rådgivning."


Foto: Rasmus Skeel // Nybolig Hadsund & Øster Hurup

En atypisk ejendomsmægler med nye visioner for faget
Den innovative og meget talbaserede tilgang til faget nærmest strømmer igennem blodårene på Rasmus. Det fremgår tydeligt, når man snakker med ham. Derfor er Rasmus heller ikke bange for at smide titlen nørd på sig selv, da det er lige netop dette, der giver ham den styrke, han har. 

"To af mine yndlings ord er data og ordentlighed. Jeg kigger mere nørdet på data end andre og jeg prøver at se problemerne fra andre vinkler end andre mæglere. Jeg analyserer alt, så mine næste fem minutter er sågar altid planlagt." siger Rasmus med et smil og fortsætter:

"Jeg har godt nok samme baggrund, som andre ejendomsmæglere, men jeg har måske en lidt "autistisk" tilgang til tingene, hvilket adskiller mig. Jeg er ikke lige så social, som den stereotype ejendomsmægler, men jeg tror på mine styrker." 

Og lige netop den mere talbaserede og analyserende tilgang til tingene er også med til, at folk i Hadsund og omegn netop kommer til Rasmus. 

”Det gik rigtigt op for mig, at jeg gjorde tingene anderledes, da jeg til et firmaarrangement faldt i snak med en udvikler i koncernen. Jeg spurgte hende undrende, hvorfor hun netop sad og snakkede med mig, hvortil hun svarede ”Du er jo ikke som de andre ejendomsmæglere”. Der blev det tydeligt, at min tankegang bare er anderledes.” 

Hos Nybolig Hadsund og Øster Hurup er plejer nemlig død og tallene viser vejen, så er du nysgerrig på at opleve en helt anderledes tilgang til faget, som tager hånd om dig hele vejen, så kan du tage kontakt til Rasmus og hans team på deres hjemmeside eller Facebookside

Er du nysgerrig på mere af Rasmus' historie og vej ind i faget, så kan du læse vores store portræt af Rasmus og Nybolig Hadsund her


Foto: Rasmus Skeel // Nybolig Hadsund & Øster Hurup

Dette indhold er annoncørbetalt og er produceret i samarbejde med en annoncør.
Kilde: Redaktionen